Mjøl er en særlig type: Ikke helt en øl og ikke helt en mjød, men en mellemting, der i smag kan nærme sig vintyper. Vi har kaldt den Mjøl.
Længe før øl blev kendt og udbredt, har det været almindeligt at drikke gærede væsker. Ved fundet af den 3300 år gamle Egtvedpige i Egetræskisten under gravhøjen Storehøj i Egtved vest for Vejle, fandt man trods der ikke var meget tilbage bundrester af en barkspand, der viste, at spandens indhold var en gæret drikke. Drikken var lavet af tytte- eller tranebær, og formentligt honningsødet. Desuden var der hvede, mose-porse og lind i drikken, som vidner om en Mjøl lignende drik.
Mjøl laver vi ved at mæske en mild Pilsner- og Palemalt urt, derpå under urtkogningen tilsættes store mængde honning svarende til den ønskede procent. Læs mere om honning HER. Alt efter ønsket udtryk og honningtype udgør honningen mellem 30 og 70% af styrken. Gæres i to tempi: først med Safala 04, derpå med portvin eller Tokay gær, hvilket giver en god vinøs effekt og mulighed for højere procenter. Mjøl bør nydes kold på samme måde som hvidvin, og Mjøl er måske den eneste af Humle Portens øl, der med fordel kan klare en isterning.
Mjøl er i sagens natur velegnet til desserter, men fungerer også fint til lam, lette retter og hvide fisk, stærkt krydret mad og oste.
Mjøl skal lagres mindst et år, men er drikbart tidligere. Ved en procent på 7,5% haves en fin mjøl, men kan sagtens via honningen laves stærkere som kendt fra mjød, men de mildere mjød giver en spændende drik, der dog absolut skal drikkes koldt og gerne tåler en isterning!
Ved brug af milde og typisk tidlige honningtype som blomster-honning, raps-honning, honning fra frugttræer og bær, honning fra frøproduktion og skovhonning, bruger vi typisk mere pilsnermalt end palemalt, og oftest bruges Tokay gær. For at mildne sødmen anvendes typisk nogle og de milde humletyper som Sazz, Tattnangern, Spalter eller Mittelfruh. Her opnås en meget mild og lys Mjøl, der er sammenlignelige med hvidvin.
Ved brug af mørkere og kraftige honningtyper typisk fra sene høste som lynghonning, boghvedehonning, klokkelyng honning, timian honning, lavendel honning o.lignende kombineres honningerne typisk med større mængde palemalt, der står godt til disse kraftigere honninger. Samtidig er væsentlig del typisk portvinsgær, og selvom Mjøl er milde drikke med hensyn til bitterhed andens mere kraftige humler med meget frugtsmag, bl.a amerikanske humler og klassiske engelske.
Foruden overstående anvender vi som til øl i vid udstrækning af krydderurter, alt efter hvilket udtryk vi ønsker. Mjød er således ikke een drik, men en gruppe med forskelligt udtryk.
Humleporten laver naturligvis også Mjød, der i princippet er samme proces blot uden første trin med mæskning af malten. Mjød giver ikke skum modsat Mjøl, og Mjød er typisk betydelig sødere end Mjøl og derfor mere velegnet som dessertvin.
