Foredrag og smagning med vurdering

 
Humleporten er et ikke-kommercielt bryggeri, da formålet er at nørde med øl, udstyr, ingredienser og processer. Derfor er vores øl ikke til salg, men vi deler rigtig gerne erfaringer, oplevelser, øl osv. med andre entusiastiske bryggere og øl-nydere.
 
Derfor er vores skemaer, opskrifter, erfaringer osv. frit tilgængelige på denne hjemmeside. Mange har hemmelige opskrifter - mærkeligt, for når alt kommer til alt er opskrifterne det letteste.

Vi er MEGET dedikeret til det at kunne brygge spændende øl, fordybe sig i den mindste detalje og kende historien for øl, forstå kemien og fysikken, og eksperimentere med udstyr og processen. At gå fra hjemmebryggere til håndbrygger betyder i vores optik, at anlæg og proces er egne ligesom der i stor udstrækning er egne ingredienser.
 
Vi samarbejde med andre fritidsbaserede og professionelle håndbryggere, og snakker med rigtig mange hjemmebryggere. Fra tid til anden arrangerer vi/inviteres vi derfor også til arrangementer for at fortælle om øl som værende en oplevelse, der gør øl til meget mere end bare en øl, gør op med gamle og modbeviste myter og giver en god oplevelse som værende en totaloplevelse. 
 
Ovenfor ses forberedelse til sådan øl-event med foredrag og smagning midt i en af humleportens humlehaverne.
 
I bjælkerne til venstre i listen er der tre forskellige fanblade
 
1: Mere om vores foredrag om øl og hvad vi står for. Samtidig indgår her oftest ølsmagning - normalt ikke af vores egne øl, men andre øl fra hele verdenen. Som en sjov ting har vi hertil udviklet vores eget lille smags-bedømmelse skema (også vedlagt) som vi selv synes er ret godt og som vi tit bruger som ramme for vores foredrag, da det fokuserer på hvad man som brygger forsøger at opnå
 
 
 
Derudover nogle meget danske retter, hvor øl som tilbehør nærmest er et must - ligesom ingrediser fra ølbrygning virkelig kan og bør indgå:
 
2: Beskrivelse af den klassiske danske højt belagte smørrebrød og den afledte danske specialitet LUKSUS STJERNESKUD. Her har vi også vores eget vurderingsskema incl. beskrivelse af hvad vi ser som værende essentielt for "et rigtig godt stjerneskud".
Skemaet er noget vi bruger når vi får Stjerneskud i "det ganske land". Også dem vi kender bruger skemaet, hvorved vi ved hvor det er "værd at besøge". Er du også glad for Stjerneskud og gerne vil være med for bedømmelse af stjerneskud - send en mail til os og du kommer på listen :-). 
 
3: Bøfsandwich. Denne danske ret nærmest som en hæder til brun sovs - og når noget jævnt kedeligt pludselig gøres til noget spændende...
 
Blot to eksempler for parring af øl og mad...
Humleportens ølforedrag er IKKE ølsmagning!
 
Men man smager på øl - rigeligt med øl, vi parrer øl, men vi har ikke foredrag for at sælge vores øl. Øl supplerer foredrager og ikke omvendt!
 
Vil du have øl og høre om disse øl og deres fortræffeligheder er det ikke os, du skal kontakte!
 
Vil du vide mere om øl, historien, videnskaben, teknologien, processer og universet - og få dette indlæg og foredrag krydret med smagsoplevelser bl.a. med øl fra hele verdenen, er det måske os du kunne overveje.
 
Vores primære formål med foredrag og indlæg (normalt 1½ - 2 timer) er ikke at sælge (vi sælger ikke), men vi synes det er sjovt, interessant at møde andre med sådanne og lignende interesser. Derfor forsøger vi også at begrænse antallet af foredrag hvorfor de ikke kan bookes, men skriv til os hvis interesse.
Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk