En af de mest kendte legender fra Skotland er om konfrontationen mellem vikingerne og den sidste overlevende piktiske kongen fra Skotland. Pikterne var et keltisk folkeslag, som romerne kaldte gallere, der udgjorde et samfund i områder af datidens Skotland i perioden fra ca. 200 til ca. 850, og trods at pikterne ikke efterlod skriftlige kilder, står pikterne som dem, der ”samlede Skotland”. Pikterne i det østlige Skotland sammenlagde sig med Dalriada fra det vestlige Skotland/Nordirland og Skotterne, men riget blev opløst grundet de gentagne overfald og erobringer fra vikingerne, som de ikke kunne modstå. Inden da havde pikterne modstået flere erobringsforsøg fra de ekspanderende angelsaksere, der invaderede fra England efter romernes afrejse. Ifølge legenden stod den sidste piktiske kongen med sin søn som den sidste på en klippetop ved nederlaget. Vikingerne ville torturere dem for at få dem til at røbe den hemmelige irske opskrift på ”Leann Fraoich”, deres udsøgte og særligt værdsatte øl: ”Heather Ale”. Da den piktiske konge viste, at sønnen ikke kunne modstå torturen, lavede han en aftale med vikingerne: Hvis de dræbte hans søn hurtigt, ville han røbe opskriften, hvilket var nødvendigt for vikingerne, da der ikke var skriftlige kilder til opskriften. Vikingerne smed derpå sønnen ud over klippen, hvor han hurtigt druknede, men den piktiske konge holdt ikke sit ord og gik i døden med den hemmelige opskrift på ´Heather Ale´.
Her har efterkommerne af vikingerne fra Humleporten dog efter over 1000 års venten gravet en efterligning frem af, hvad vi tolker som en ”Heather ale”, en Leann Fraoich, en ”Lyng øl” som sæsonøl, en Scottish ale eller kort: Humleportens påskeøl.
Scottish Ales er en særlig gruppe, der adskiller sig fra engelske ales og andre ales primært ved mere markant maltsmag, mindre bitterhed samt lettere røgede krydderurte-smag. Samtidig er Scottish ale typisk både mæsket længere tid og lagret koldere og længere tid end andre ales.
Humleportens Påske Heather Ale baseres på pale malt og cara malte samt små mængder whiskey malt, der giver en og let ristet finish. En Scottish ale må gerne have en snert af tørveholdig, jordnær og/eller røget karakter, som dels kommer fra gæren, dels fra den røgede malt samt de lokale krydderurter. Her tilsættes som supplement frisk ravblomst, og sødmen kommer fra lynghonning. Farven varierer fra lys kobber til brunfarvet bryg, og det højere niveau af fermenterbare sukkerarter skaber en rig mundfornemmelse og maltet smag og aroma.
Humleportens Påske brygges som en Scottisk Ale stil som værende en maltet og ikke specielt bitter øl, der endda (bør) serveres i et Scottish Ale glas. Humleportens Påskeøl har en let karakter, dels fra den røgede whisky-bygmalt, dels fra lyngblomsterne, ligesom sødmen og det ekstra sukker kommer fra frugtosesukkeret i den tilsatte lynghonning. Både lyngblomsterne og –honningen kommer fra efterårets lyng, hvor Påsken brygges på friske lyngblomster og frisk-slynget honning, derpå lagret godt et halvt år så den er klar til Påske. Påsken er en lysere øl: Påsken varsler en lys tid.
Det engelske navn for lyng – Heather, kommer fra det gamle skotske ord ´haeddre´, der kan spores så langt tilbage som det 14. århundrede. Lyngen er her også blevet kaldt 'heddir', 'haeddre' samt 'Lind Heather', der henviser til det gamle nordiske ord lyng, der betyder 'let i vægt'. Lyng er også nationalblomst i Norge. Selvom lyng nærmest er symbolet på Skotland og det skotske højland, er det dog tidslen, der er nationalblomst i Skotland, hvis form er grundlaget for det særlige glas til Scottish Ale.
I Skotland er lyng brugt til mange forskellige ting, bl.a. for at male uld gult, til føde for fårene, i drikke og som krydderurt. Ligeledes er det helt tilbage til middelalderen været kendt i Skotland, at benytte lyng som bitterstof ved fremstilling af øl, både før humlen blev normalt, men også sammen med humle. Brug af lyng er dog i dag omhyggelig reguleret, da undersiden af lyngenes blade kan indeholde en afstøvning af en meldrøje-lignende svamp, som er et hallucinerende rusmiddel. Måske var det også derfor, at vikingerne var så begejstrede for lyng. Derfor skal lyngen rengøres effektivt inden brug, og kun bruges i moderat mængde - men så giver det også en dejlig smag.
Som hovedgær benyttes den klassiske engelske Ale gær Safala S-04, der er versatil og derfro brugbar til mange forskellige typer stor set fra alt fra de lyse til de helt mørke. Nem at benytte, hvorfor den også er en fast bestanddel for rigtig mange mikrobryggere – og ofte anvendt af os.S-04 er kendetegnet ved at have fokus på maltfylde og giver derved din maltprofil de bedst mulige betingelser, gærer ved 12-25°C, dog optimalt ved 15-20°C, har meget høj flocculation (meget høj bundfældningsevne) og en attenuation på 75%.
Denne suppleres med Saison gær, der har høj attenuation, skal gære ved høje temperature og bidrager med smag af frugt, krydderier og er dermed forfriskende.
Skotlands nationalblomst er tislen hvilken har skabt grundlaget for det meget specielle glas for Scottish Ale, der ligner en tissel - hvoraf navnet Thistle
