Lidt om øl / Tidslinje - historisk gennemgang
Historisk
 

Øllets historie

7000 fvt.:  I en grav I en grotte Jiahu, Henan provinsen i Nordkina har forskere fornyligt fundet potteskår, hvor der i 13 af de 16 undersøgte potteskår er indhold af gæret drik indeholdende ris, honning og frugt. Til dato er dette det ældste bevis på systematisk bryggeproces med styret vild-gæring. I 2005 har bryggeriet Dagfish Head Brevery i USA langeret en Jiahu øl efter den gamle opskrift med brunt ris-sirup, orange blomssom honing, muscat grape, byg malt og havtorn bær
 
4000 fvt.:  Babylonske lertavler afbilder brygning af øl og giver detaljerede opskrifter

3000 fvt.: Ældste kendte fortælling fra Mosopotanien om ølbrygning 
 
1370 fvt.: I Egtved ved Vejle blev der i 1921 i gravhøjen Storehøj fundet en egetræskiste med en pige egentlig med Sydtysk oprindelse, hvor der mellem fødderne var placeret en lille spand af birkebark, der havde indeholdt en øl-lignende drik bestående af hvede, honning, tytte- eller tranebær, frømel bl.a. fra lindeblomster samt kirtelhår af mose porse. Dette brochealder fund er første bevis på øl i Danmark

1000 fvt.:  Egyptisk lertavle viser, at man opfattede øl som værende en af gudernes opfindelser
 
Ca. 00: Glasblæsning blev opfundet i Alexandria (Egypten), hvor der foruden glasflasker kendes stålflasker til gas, flasker af plast og flaskesække af læder.Blæsning af glasflasker var frem til slutningen af 1800-t. et håndværk, men i vore dage fremstilles næsten alle flasker på maskine.
 
738-696 fvt. I det nuværende Tyrkiet er der i et 2.700 år gammelt drikkekar fra kong Midas af Frygias grav fundet ølsjatter indeholdende honning, muskateldruer og safran, men også rosmarin, tidsler og porse blev ofte brugt i ølbrygningen. Midas er en sagn-bunden person, som det amerikanske bryggeri Dogfish Head har brugt som navn for deres kopi af oltidsøllen, kaldt “Midas Touch”

500 fvt.: De gamle grækere brød sig ikke om øl, som de betragtede som en barbarisk drik, men var dog imponerede over øllets berusende egenskaber. Filosoffen Aristoteles skrev, at mens andre rusmidler fik folk til at falde i alle retninger, faldt de, som havde drukket øl, altid bagover
 
384-322 fvt: Filosoffen Aristoteles skrev, at mens andre rusmidler fik folk til at falde i alle retninger, faldt de, som havde drukket øl, altid bagover. Hverken de gamle grækere eller romere brød sig om øl, som de betragtede som en barbarisk drik. Antikkens grækere klassificerede vin som en tør og varm substans, egenskaber, der blev forbundet med det maskuline, mens øl blev knyttet til det kølige og våde, som blev betragtet som feminint. Derfor undgik grækerne øl, men var dog imponerede over øllets berusende egenskaber.

100: Den romerske senator Tacitus skrev: “Som drik har germanerne et modbydeligt bryg af gæret byg eller hvede. Det har kun det fjerneste slægtskab med vin”
 
100: Gallerne, som traditionelt var øldrikkere, blev smittet af romernes holdning til øllet og begyndte at importere store mængder vin fra Italien som erstatning for øl. Gallere er en romersk betegnelse for den del af kelterne, som havde koloniseret området omkring Po i Norditalien, dele af Schweiz og hele det nuværende Frankrig fra Pyrenæerne til Rhinen. Disse områder er også i dag primært vinområder

400: Hypatia af Alexandria (ca. 370-415 e.Kr.) opfandt et destillationsapparat samt hydrometeret, der kan måle væskers vægtfylde
 
793: Danske vikinger overfaldt det rige og magtfulde Lindisfarne-kloster i Northumbria, der markerede starten på vikingetiden. Plyndringen blev begyndelsen på 250 års skandinavisk hærgen i Europa.

800: Humlen blev kendt i Europa til øl (dog ikke generelt anderkendt før 1500 tallet). Humlen kom fra Kina

820: Det store St. Galen-kloster i det nuværende Schweiz havde hele tre bryggerier, som samlet kunne producere 300-400 liter øl hver dag. Gennemsnitsforbruget af øl i Europa var op mod halvanden liter per person per dag
 
874: De første vikinger bosatte sig i Island. Vikinger slog sig også ned i Grønland i 986
 
1066: Slagene på Hasting og Stanford Bridge, der betød vikingetidens endeligt

1200: Humlen kom til Danmark

1200: Tyske bryggere begyndte at lære og beregne humlemængden
 
1271: Den 17-årige Marco Polo forlod sin hjemby, Venedig, og indledte verdenshistoriens måske mest berømte rejse til Kublai Khans hof i Kina. Ved hjemkomsten blev hans rejseskildringer stemplet som rent tankespind – selv påstod Polo, at han kun havde fortalt halvdelen

1300: Marco Polo beskrev om øl, som havde været kendt i Kina siden det 2. eller 3. århundrede fvt.

1402: Tyske bryggerier starter med at producere lagerøl i vintermånederne med lagring i huler i alperne. De vidste det virkede, men vidste ikke hvorfor

Adskillige tyske bryggerier etableres bl.a. i München, hvor der bl.a. tales om ”The Six Big”: Löwenbrau (1324), Hofbrau (HB, 1589), Augustinerbräu (1328), Paulaner (1629), Hacker-Pschorr (14. århundrede) og Spaten (Spaten-Franziskaner, 1363). Stadig disse bryggerier, der som de eneste har adgang til Oktober festen
 
1436: Flere hollandske bryggerier i London blev angrebet af rasende folkemasser, da ølbryggerne fra Holland var begyndte at producere humleøl i England fra begyndelsen af 1400-tallet. De engelske bryggere anklagede hollænderne for at forgifte deres øl. Londons bryggerlav skrev:
“Ingen humle eller andre urter skal lægges i øl eller væske, man skal lave øl af. Kun vand, malt og gær”

1443: Kongens bryghus bliver nævnt første gang

1473: Chrestian I. pålagde fynske bønder at anlægge 60 humlekuler årligt (tvivlsomt om det blev efterlevet)
 
1490: Rigsrådet befalede, at alle landets bønder skulle plante seks kuler årligt, dette  blev til ti i 1521 og igen til fem i 1537
 
ca. 1500 til ca.1660, den danske renæssance (fra 1300 tallet i italien, 14-1500 tallet i Europa) med livsstil og drikkekultur, hvor umådeholdent drikkeri nærmest var en dyd. Af tingbøger ses bl.a., at retsstridigheder måtte indledes klokken 7 om morgenen, for blev det senere, var folk for berusede til at kunne afgive vidneforklaring. Et voksent menneske kunne drikke seks liter øl i døgnet, ofte langt mere, og perioden kaldes også "den store nordiske rus". I 1687 talte København 140 bryggerier.

1502: Christoffer Columbus fortæller om Amerikansk øl lavet på Majs

1516: Hertug Wilhelm IV udfærdigede den tyske renhedslov: Reinheitsgebot

1525: Første bryggerlav i København. Herefter var det kun på landet, kvinderne bryggede det daglige hverdagsøl (Bryggerlav var dog et udpræget et Københavns foretagende)

1536: Reformationen, hvor danskerne gik fra katolicisme til protestantisme. Betød, at de fleste klostre efterfølgende blev nedlagt og hermed forsvandt en væsentlig del af ølkulturen omkring klostrene

1558: Christian III bestemte, at alle landets bønder årligt skulle lægge mindst fem humlekuler, plante tre podede frugttræer samt ti piletræer

1612: Første gang termometer beskrives af Santorio Santorio (1561-1638). Æren for at have opfundet termometret tilskrives dog normalt Galileo Galilei, som ca. år 1592 beskrev
lufttermometret
 
1612: Første kommercielle bryggeri i New Amsterdam (New York), USA

1600tallet: Lovgivning i Tyskland om kun at brygge øl i de køligere måneder af året, der skulle kunne lagres til sommermånederne. Ved at lagre øl i huler og sten kældre, ofte under blokke af is, som blev  hentet ned i slutningen af vinteren

1673: Første dobbeltbock fra brygmester Frater Barnabas, der ledede Paulaner Bryggeriet, og hvis opskrift på ”Paulaner Salvator” stadig efter sigende er den der bruges i dag. Paulaner Salvator er ”fader” også til danske højtidsøl (julebryg, påskeøl osv.). Paulaner munkene havde siden deres ankomst fra Italien til München i 1627 brygget stærke øl (bock typer), der var særligt velsmagene, men følte at så stærk og velsmagende måske var for stor en nydelse. Derfor bad de den hellige Fader i Rom (Paven) om velsignelse og dispensation, så de stadig kunne brygge denne øl. En tønde blev sendt af sted over alperne i den hårde italienske sol og rystet gevaldigt under den ugelange rejse, hvorfor øllet ved ankomst var blevet surt og udrikkelig. Da paven smagte den højt roste, men nu udrikkeligt øl, var hans konklusion, at denne modbydelige bryg sandsynligvis var en fordel for sjælene af München munke, at de skulle drikke så meget som muligt. Denne bock øl – og senere dobbeltbocken, blev derfor med pavelig velsignelse en vigtig ingrediens for munkene specielt under de lange faste perioder, som munkene var underlagt, og den dag i dag er navnet Salvator begrebet om bocken fra Paulaner. Paulaner ordenen blev nedlagt i 1799, hvorpå bryggeriet først blev statsejet, derpå privatejet, men munkene pryder stadig logoet

1683: Christian V. Danske Lov indeholder lov om fem humlekuler pr. gård årligt

1687: Forbud mod, at håndværkere og næringsdrivendes koner bryggede øl udover til egen husholdning, og øl blev derpå brygget af mænd i byerne

1714: Kviksølvstermometret og fahrenheitskalaen opfundet af Daniel Gabriel Fahrenheit
 
1722: Første Porter brygges i England, egentligt ved en fejl, men blev hurtig populær blandt havnearbejderne (portere)

1730: Hydrometeret til øl og brændevin opfundet

1733: Stavnsbånd med binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende. Udvidedes i 1742 til at gælde 9-40-årige og i 1764 til 4-40-årige

1759: Guinness Brewing Company begyndte brygning i Dublin

1775: Første dampmaskine installeret hos Samuel Whitbreads bryggeriet i London, England

1777: Uddeling af præmier som gulerod i stedet for lov for humleavl. Dette gik dog primært til Fyn og Falster – specielt Nordvest Fyn var storleverandør i mange år af humle

1785: Budweiser Bürgerbraü etableres i Tjekkiet. Fra 1871 startede eksport af Budweiser til USA

1788: Stavnsbåndet ophæves (i etaper). Ca. år 1800 medførte dette, at J. C. Jacobsens (grundlæggeren af Carlsberg) far Christian Jacobsen kunne forlade Dronningelund sogn i Nordjylland og flytte til København

1805: De gamle bryggerlav blev ophævet og bryggernæringen givet fri i hele landet. Alle der havde talent, ambitioner og økonomi til at brygge øl kunne frit gøre det

1810: Første Oktoberfest i München

1818: Skabelse af oktoberfestbiers serveret fra de seks bryggerier: Spaten, Löwenbräu, Augustiner-Brau, Hofbräu-München, Paulaner og Hacker-Pschorr. Øl produceret i marts for lagring over sommeren, hvor det sidste øl drikkes inden høsten af både byg og humle høsten, således der er plads til næste bryg

1820erne: Gabriel Sedlmeyr (D), hvis familie havde Spaten bryggerierne i Bayern, blev inspireret af de lyse britiske Pale ales. Hidtil havde Bayersk lagerøl været baseret på mørke malte som kendt fra Dunkel og Bock øl. Denne nye type slog igennem i 19840erne og er i dag den foretrukne for alle lager- og pilsnerøl. Både Gabriel Sedlmeyr, sønnen Josefph Sedlmayr – men også andre fra familien Sedlmayr fra Spaten var sammen med deres gode ven Anton Dreher afgørende for undergæret øls enorme udvikling i midten af det 19. århundrede

1828: Første populær videnskabelige artikel om bryg af øl ved brug af termometer og hydrometer
 
1832: Den første rendyrkede sort af byg i Danmark – Chevallier-byg, blev forædlet i England
 
1833: Den franske kemiker Anselme Payen opdagede diastase: det enzym, der forårsager omdannelse af stivelse til sukker

1835: Brygger Christen Jacobsen dør og sønnen J.C. Jacobsen arvede hans hvidtøls bryggeri

1836: Første dansk producerede lagerøl (bayersk øl) langeres fra bryggeriet Grut & Høyer i Odense, men denne produktion stoppede i 1842              
              
1838: Første lagerøl brygges i Danmark på Kongens Bryghus i København

1838: Bryg mestre i Plzen, Bøhmen (Tjekkiet) rullede 36 tønder øl ud på gaden, åbnede dem og hældte øllet ud, da bryggerne mente den var blevet dårlig. Trods erfaring fra 800 års ale produktion var der stadig problemer med forurening fra vildtgær eller bakterier

1839: Bürger Brauerei (borgerbryggeri eller på tjekkisk Měšťanský Pivovar) etableres i Plzen, Bøhmen (i dag Tjekkiet). Den bayerske brygger Josef Groll blev hentet til bryggeriet med det formål at brygge øl efter bayersk lagringsmetodet. Legenden siger, at en munk havde smuglet nogle pilsner gær ud af München, så der var gær klar til Josef. Ligeledes fandt han Saaz humlen, som var velegnet til lettere øl og de lokale sandstenshuler var velegnede til lagring. Dermed blev ølmærket Pilsner Bier udviklet som en meget lysere Pilsnerøl end den fra München kendte. Pilsneren blev hurtigt populær og produktion startede mange steder, og for at understrere oprindelsen og originaliteten varemærkeregistrerede Bürger Brauerei ”Pilsner Urguell”. I dag er bryggeriet ejet af det verdens næststørste bryggeri (SAB Miller), der bl.a også står for varemærkerne Foster og Grolsch

1842: Pilsnerøl brygges for første gang i byen Plzeň, Tjekkiet af Bürger Brauerei (Urguell Pilsner)

1840: Wiibroe grundlægges i Helsingør

1840: Anton Dreher, Østrisk brygger introducerer sin Schwechater Lagerbier – oprindeligt kaldt Märtzen, da den skulle brygges i marts hvor vandet var koldt og is stadig tilgængeligt. Den kombinerer den skarpe pilsnertype med den lyse engelske, og gav en kobberfarvet rødbrun farve

1841: Bie’s Bryggeri i Hobo grundlægges (lukket 1980 – men genetableret som microbryggeri)
 
1844: Hvidølsbryggeriet Freja blev etableret i Skanderborg. Fra 1882 brygges også bayers øl endda i så store mængde, at der var 50 liter pr indbygger. Dette tiltrods for at byen også havde et andet bryggeri: Dania. Begge gik konkurs i 1919

1847: Carlsberg grundlægges af J.C. Jacobsen
 
1850: H.C. Andersen skrev teksten: I Danmark er jeg født. I første vers stå:
        Du danske, friske strand,
        hvor oldtids kæmpegrave
        stå mellem æblegård og humlehave.
        Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Beskriver de mange humlehaver i Danmark

1851: Carl Wiibroe startede med at brygge bayersk undergæret øl

1856: Ceres grundlægges i Aarhus og navngivet efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. Ceres er i dag en del af Royal Unibrew A/S, og stoppede brygningen i Aarhus november 2008
 
1859: Albani i Odense grundlægges af cand. Pharm. Theodor Schiøtz

1865: Fuglsang grundlægges i Haderslev hvorfra der også i dag er malteri

1866: Louis Pasteur (F) samler sine studier om vingær og viser, hvordan bakterieinfektion ofte var årsag til sur og dårlig vin, hvilket kunne imødegås ved opvarmning til ca. 60 °C (pasteurisering)

1868: Carlsberg eksporterer sin første tønde øl

1870: Barley wine som en stærk ale (8 – 12 % og en massefylde på 1,12) med oprindelse i midtvest England fra Bass Brewery i Burton upon Trent, markedsført som Bass no.1 (første udtræk). Barleywine er som pendant til vin med samme styrke og ved god lagring nærmest samme frugtsmag, faktisk kendt helt tilbage fra det antikke Grækenland bl.a. gennem Xenophon og Polybius, hvor han bl.a. nævner at Phaeacians holdt barleywine i sølv og gyldne vaser

1872: Stærk amber-rød Vienna Lager fremstillet af Joseph Sedlmayr bliver favorit på oktoberfest og udkonkurrerer den hidtidige mørke lagerøl. Op gennem de 20. århundrede er oktoberfestøl blevet lysere og lysere og er i dag nærmest gylden

1873: Carl von Lindes (D) udviklede køleteknik tages i anvendelse til køling af øl på Spaten bryggeriet i München

1873: Tuborg grundlægges

1874: Carlsberg lancerer den første danske flaskeøl

1876: Hancock Bryggeriet i Skive etableres som hvidølsbryggeri

1876: Louis Pasteur (Frankrig) beskrev ølgær efter samme principper som han havde beskrevet vingær herunder risikoen for skade med bakterier, dog var Pasteur ikke klar over at vildgær kan forårsage samme skade på gæring som bakterier

1876: Anheuser-Busch i USA begynder at brygge Budweiser. Fra 1895 begyndte endnu et bryggeri fra Budgar i Tjekkiet at sælger Budweiser i USA, hvilket startede en langvarig varemærketvist mellem de tre firmaer – specielt fordi ”Bud” er verdens mest solgte mærke. Budweiser fra Anheuser-Busch er lavet med op til 30% ris samt malt og humle
 
1877: Den tyske kemiker Carl von Lindes opfinder kølemaskinen

1877: Tyskeren Carl Dietrich fra Berlin opnår patent på den tætsiddende patentprop
 
1879: Den tyske ingeniør, opfinder og grundlæggeren af virksomheden Linde AG Carl Paul Gottfried Linde (siden 1897 Ritter von Linde) ontroducerer chilleren til køling.
Fra nu af kunne der brygges øl hele året, og dette betraktes som en væsentlig overgang fra overgæret til undergæret øl - og ølbrygning mange andre steder.

1883: Emil Chr. Hansen (DK) rendyrker for første gang ølgær på Carlsberg Laboratorium

1883: Harboes Bryggeri i Skælskør etableres

1885: Bryggeriet Vestfyen etableres

1890erne: Den Nordvestfynske og danske humleproduktion fald drastisk bl.a. som følge af de store by-bryggeriers indtrængen og fortrængning af hjemmebrygningen ved bondekonerne, og udenlandsk (særligt tysk) humle som værende bedre og billigere overtog markedet
 
1891: Det kooperativt bryggeri i Århus under Arbejdernes Produktionsforretning etableres

1892: Den irsk fødte amerikaner William Painter fik patent på ølkapslen. Kapslen blev i USA kaldt en crown cork, fordi den havde form som en krone. I kapslen lå et lille lag af kork, som sørgede for at holde flasken tæt lukket. Laget er i dag lavet af plastic, men før 1892 blev flasken lukket med en korkprop, overbundet med metaltråd. Painter tog i alt 80 forskellige patenter, blandt andet på øloplukkeren og en maskine til at sætte kapsler på flasker. Painter stiftede firmaet The Crown Cork Company, der stadig eksisterer, og en af hans sælgere var opfinderen af engangsskraberen King C. Gillette

1894: Tuborg går sammen med De forenede bryggerier i København
 
1897: Den tyske kemiker Eduard Buchner opdager enzymet Zymase, som forårsager spaltningen af ​​sukker til alkohol og kuldioxid. Buchner fik i 1907 Nobelprisen i kemi for sin opdagelse
 
1898: Ceres Bryggerierne i Aarhus, Horsens Bryghus og Bryggeriet i Vejle slutter sig sammen i Østjyske Bryggerier
 
1900: Bryggeriet Trøjborg i Aarhus etableres som fusion af Veilby Bryggeri, Sjællandsgades Bryggeri, Nørrebro Bryggeri og Bryggeriet Godthåb (gik få år efter konkurs trods ekstremt moderne og flot bryggeri, der stadig kan ses)

1902: Bryggeriet Stjernen etableres som Bryggeriarbejdernes Kooperative Bryggeri. Stjernen havde sin storhedstid i 20erne og 30erne, og trods modstand fra afholdsbevægelsen og de store bryggerier, blev Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark. Bryggeriet gik forrest hvad angik kortere arbejdstid, højere lønninger, bedriftsråd samt kultur- og idrætsaktiviteter. Bryggeriet lagde navn til mange slogans som ”Jeg vil hellere ha’ en Star” ligesom der i 1930erne var flere kendte kunstnere som Ib Schønberg, Olga Svendsen og Osvald Helmuth, der optrådte i reklamer for Bryggeriet Stjernen. En af teksterne var: ”Naar Ølhunden glammer, er der ikke noget, der styrker som en Stjerne – Lager”. Stjernen lukkede 1964, men grunden bryggeriet lå på i København kaldes stadig Stjernegrunden

1902: Thisted Bryggeri grundlægges
 
1908: Island indfører efter afstemning totalt forbud mod alkohol og i 1915 trådte loven i kraft. Dog – i 1921 blev lovet ophævet for vin, da Spanien ellers ville boykotte Islands fisk. I 1935 blev forbuddet ophævet for hårdt spiritus, men øl over 2,25% blev stadig forbudt indtil 1. marts 1989. Dette skabt en stil på Islandske barer med at blande lovlig vodka med lovlig 2,25% øl

1909: pH-skalaen blev opfundet af lederen for Carlsberg Laboratorium Professor S.P.L. Sørensen, der er den danske videnskabsmand, der flest gange har været indstillet til Nobelprisen, dog uden nogensinde at modtage den
 
1917: Før 1917 udgjorde brændevin 80 procent af alt, hvad der drikkes i Danmark. Under første Verdenskrig kommer der en ekstrem høj skat på mange ting bl.a  brændevin for at sikre, at korn og foderstoffer bruges til fødevarer og ikke til fremstilling af brændevin. Brændevinssalget går fra 13 liter pr. person om året til to liter, og efter 1917 er Danmark atter et ølland.
 
1919: USA vedtog et totalforbud mod alkohol, som først blev ophævet i 1933. Samme type forbud var også blevet sat i kraft i en række andre lande som Island, Norge, Finland og Sovjetunionen. For den organiserede kriminalitet var forbuddet en gave, ikke mindst i USA, hvor legendariske gangstere som Chicagos Al Capone tjente styrtende på handel med den illegale sprut i 1920'erne. Lyst øl med en meget lav alkoholprocent var dog tilladt i USA, og det siges, at amerikanernes forkærlighed for tyndt sjask skyldes det udvandede øl, de drak i forbudstiden
 
1919: Spiritus forbud på barer i Belgien, der var gældende fra 1919 – 1983, som gav efterspørgsel på stærke øl.
 
1935: Den første dåseøl produceres.

1970: Carlsberg og De Forenede Bryggerier (reelt nu kun Tuborg) fusionerer under navnet : Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerierne, De forende Bryggerier A/S

1987: De forenede bryggerier ændrer navn til Carlsberg A/S

1988: Renhedsloven fra Tyskland blev ophævet ved EU-domstolen, men alligevel holder en række bryggerier sig stadig til Wilhelm 4.s renhedslov

1989: Bryggerierne Faxe Jyske A/S dannes ved en fusion mellem Jyske Bryggerier A/S (Ceres, Urban og Thor) og Faxe Bryggeri

1990: Apollo mikrobryggeri åbner ved Tivolis hovedindgang i København

1991: Bryggeriet Sct. Clemens i Århus åbner
 
1999: Humle Porten brygger sin første Mjød og forsøger sig med en øl-lignende drik

2000: Svaneke Bryghus åbner

2001: Bryggerlavet i Den Gamle By i Aarhus etableres, hvor der i udvalgte weekender og ferier brygges historisk øl og udskænkes smagsprøver, så gæsterne får en oplevelse af lugten i et købstadsbryggeri anno 1850erne

2001: Efter i flere år at have brygget vin og mjød brygger Humle Porten sin første Mjøl og IPA!
 
Tidslinjen beskriver øllet udvikling i en samtid med nogle af de hændelser, der indtræf parallelt. Tidslinjen beskriver kronologisk nogle af de ting, der er sket i løbet af øllets historie 
Håndbryggeriet Humleporten  | humleporten@gmail.com