11.000 fvt.: Ældgamle levn fra bryggeri for nyligt fundet i Raqefet-grotten ved Haifa i Israel, hvor der blev brygget kornbaseret øl. Øllet meget forskellig fra nutidens øl, og nærmest har været en form for tynd, fermenteret grød af hvede og byg, men underbygger gammel tese om at øl var motivation for at dyrke korn og dermed årsag til landbrugets indførelse ved bondesamfundene.
7.000 fvt.: I en grav I en grotte Jiahu, Henan provinsen i Nordkina har forskere fornyligt fundet potteskår, hvor der i 13 af de 16 undersøgte potteskår er indhold af gæret drik indeholdende ris, honning og frugt. Til dato er dette det ældste bevis på systematisk bryggeproces med styret vild-gæring. I 2005 har bryggeriet Dagfish Head Brevery i USA langeret en Jiahu øl efter den gamle opskrift med brunt ris-sirup, orange blomssom honing, muscat grape, byg malt og havtorn bær
4.000 fvt.: Babylonske lertavler afbilder brygning af øl og giver detaljerede opskrifter
3.000 fvt.: Ældste kendte fortælling fra Mosopotanien om ølbrygning
1.370 fvt.: I Egtved ved Vejle blev der i 1921 i gravhøjen Storehøj fundet en egetræskiste med en pige egentlig med Sydtysk oprindelse, hvor der mellem fødderne var placeret en lille spand af birkebark, der havde indeholdt en øl-lignende drik bestående af hvede, honning, tytte- eller tranebær, frømel bl.a. fra lindeblomster samt kirtelhår af mose porse. Dette brochealder fund er første bevis på øl i Danmark
1.000 fvt.: Egyptisk lertavle viser, at man opfattede øl som værende en af gudernes opfindelser
738-696 fvt.: I det nuværende Tyrkiet er der i et 2.700 år gammelt drikkekar fra kong Midas af Frygias grav fundet ølsjatter indeholdende honning, muskateldruer og safran, men også rosmarin, tidsler og porse blev ofte brugt i ølbrygningen. Midas er en sagn-bunden person, som det amerikanske bryggeri Dogfish Head har brugt som navn for deres kopi af oltidsøllen, kaldt “Midas Touch”
384-322 fvt: Filosoffen Aristoteles skrev, at mens andre rusmidler fik folk til at falde i alle retninger, faldt de, som havde drukket øl, altid bagover. Hverken de gamle grækere eller romere brød sig om øl, som de betragtede som en barbarisk drik. Antikkens grækere klassificerede vin som en tør og varm substans, egenskaber, der blev forbundet med det maskuline, mens øl blev knyttet til det kølige og våde, som blev betragtet som feminint. Derfor undgik grækerne øl, men var dog imponerede over øllets berusende egenskaber.
Ca. 290 fvt.: Grauballemanden, en ca. 30 år gammel mand henrettet med et snit gennem halsen fra øre til øre, givetvis som en ofring. Hans sidste måltid var grød primært baseret på byg. Kan ses på Moesgaard Museum i Aarhus.
220 +/-40 år fvt.: (tidlige Jernalder). Tollundmanden fundet i Bjældskovdal mellem Engesvang og Funder 10 km vest for Silkeborg under tørvegravning i 1950, den ca. 30 år gamle mand blev hængt givetvis som en ofring. Hans sidste måltid var en grød primært baseret på byg (ses på Silkeborg Museum)
210 +/- 70 år fvt.: (tidlige Jernalder). Ellingpigen fundet få km fra Tollundmanden i 1930, medtaget moselig af en ca. 25 år gammel pige, hængt givetvis som ofring. Ses på Silkeborg museum.
Ca. 00: Glasblæsning blev opfundet i Alexandria (Egypten), hvor der foruden glasflasker kendes stålflasker til gas, flasker af plast og flaskesække af læder.Blæsning af glasflasker var frem til slutningen af 1800-t. et håndværk, men i vore dage fremstilles næsten alle flasker på maskine.
00 Alken Enge: Mosegrav med mindst 380, muligvis op mod 1.000 menneskeskæbner, ofret ca. et år efter et meget voldsomt slag. Alken Enge er en helt unik historie om magtstrukturer i jernalderen, og Alken Enge er det eneste sted i Europa med resterne af en hel hærstyrke fra begyndelsen af vor tidsregning. Ændrede hvornår danskerne gik fra mindre stammer til en mere formel struktur - eller ligefrem decideret stat. Forsvaret var organiseret fra et stort geografisk område. Ses på Moesgaard samt ved Mossø i Skanderborg.
Ca. 50: Kvinden fra Juellinge. En velhavende 30 årig kvinde begravet ved Juellinge på Lolland. Kvinden blev lagt i graven fuldt påklædt og med kostbare smykker og bordservice, bl.a. en romerske bronzekedel med en drik brygget på byg, tyttebær, tranebær og porse. Kan ses på Nationalmuseet
100: Den romerske senator Tacitus skrev: “Som drik har germanerne et modbydeligt bryg af gæret byg eller hvede. Det har kun det fjerneste slægtskab med vin”
100: Gallerne, som traditionelt var øldrikkere, blev smittet af romernes holdning til øllet og begyndte at importere store mængder vin fra Italien som erstatning for øl. Gallere er en romersk betegnelse for den del af kelterne, som havde koloniseret området omkring Po i Norditalien, dele af Schweiz og hele det nuværende Frankrig fra Pyrenæerne til Rhinen. Disse områder er også i dag primært vinområder
400: Hypatia af Alexandria (ca. 370-415 e.Kr.) opfandt et destillationsapparat samt hydrometeret, der kan måle væskers vægtfylde
793: Danske vikinger overfaldt det rige og magtfulde Lindisfarne-kloster i Northumbria, der markerede starten på vikingetiden. Plyndringen blev begyndelsen på 250 års skandinavisk hærgen i Europa. Ganske vist slaget, der står som start på vikingetiden – men reelt nok mere at man lærte at lave tve-æggede svær (fra jern til stål), der kom sejl på skibene og der skete en by-fortættelse
800: Humlen blev kendt i Europa til øl (dog ikke generelt anderkendt før 1500-tallet). Humlen kom fra Kina
820: Det store St. Galen-kloster i det nuværende Schweiz havde hele tre bryggerier, som samlet kunne producere 300-400 liter øl hver dag. Gennemsnitsforbruget af øl i Europa var op mod halvanden liter per person per dag
874: De første vikinger bosatte sig i Island. Vikinger slog sig også ned i Grønland i 986
1066: Slagene på Hasting og Stanford Bridge, der betød vikingetidens endeligt. Reelt dog mange andre ting som effektivt forsvar mod vikinger og skift i kulturern der gjorde at Højmiddelalderen startede
1200: Humlen kom til Danmark
1200: Tyske bryggere begyndte at lære og beregne humlemængden
1200-tallet: Mere etablere bryggere begyndte at etableret sig i de danske byer, men forbeholdt købmænd, der havde eneret på at sælge øl til husholdninger og beværtninger, dog var det stadig tilladt ølkonerne og kroholdersalle at brygge mindre mængder til eget forbrug samt til gæster i egen ølbod.
Trods forsøg på at bremse importen begyndte en omfattende import af tysk øl og humle. En væsentlig del af den hjemlige produktion af øl stod gejstligheden for primært ved domkapitler (præster ved domkirkerne) og i klostrene, hvor alle dagligt drak anseelige mængder hverdagsøl
1271: Den 17-årige Marco Polo forlod sin hjemby, Venedig, og indledte verdenshistoriens måske mest berømte rejse til Kublai Khans hof i Kina. Ved hjemkomsten blev hans rejseskildringer stemplet som rent tankespind – selv påstod Polo, at han kun havde fortalt halvdelen
1300: Marco Polo beskrev om øl, som havde været kendt i Kina siden det 2. eller 3. århundrede fvt.
1340: Efter ”Den kongeløse tid” (1332 – 1340) sluttede Højmiddelalderen. Slutningen ende med at med at kong Christoffer II pantsætte hele det Danske kongerige til Holsten, Mecklenburg og Sverige efter flere fejlslagne og dyre krige. Også her Niels Ebbesen med sine blot 47 danske riddere i 1340 dræbte den holstenske greb Gerhard med sine 4000 tyske lejesoldater (Niels Ebbesen faldt dog senere samme år i Skanderborg om kampen for Skanderborg slot). Enden var, at kong Valdemar Atterdag konge i Danmark og kunne genoprette det danske kongedømme.
1340: Senmiddelalderen starter med fokus statsmagtens opdragende funktion. Tiden domineret af Hansestæderne, pest og kalmarunionen
1359 (ca.): Den Sorte død – den første store pest-epidemi, hvor mellem en trediedel og halvdelen af Europas befolkning døde af pest
1397: Kalmarunionen blev oprettet som en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige. Unionen varede til 1523
Begrebet ’Gilder’ opstår primært i byerne, hvor broderskaber af primært privilegerede mænd slutter sig sammen (broderskab betyder reelt ikke altid brødre, men mere ”bedre end andre”). Gilder var foruden at være drukgilder også forløber til arbejdstagerforeninger og loger, og selv om gilder (eller drukgilder) var kendt helt tilbage fra vikingetiden, var den moderne udlægning inspireret af Frankerriget. Brødrene mødtes ved højtider og ved død, og i Danmark betalte lejeren af gildeboet mad og øl, hvor bøder blev betalt i godtøl
1402: Tyske bryggerier starter med at producere lagerøl i vintermånederne med lagring i huler i alperne. De vidste det virkede, men vidste ikke hvorfor
Adskillige tyske bryggerier etableres bl.a. i München, hvor der bl.a. tales om ”The Six Big”: Löwenbrau (1324), Hofbrau (HB, 1589), Augustinerbräu (1328), Paulaner (1629), Hacker-Pschorr (14. århundrede) og Spaten (Spaten-Franziskaner, 1363). Stadig disse bryggerier, der som de eneste har adgang til Oktober festen
1436: Flere hollandske bryggerier i London blev angrebet af rasende folkemasser, da ølbryggerne fra Holland var begyndte at producere humleøl i England fra begyndelsen af 1400-tallet. De engelske bryggere anklagede hollænderne for at forgifte deres øl. Londons bryggerlav skrev:
“Ingen humle eller andre urter skal lægges i øl eller væske, man skal lave øl af. Kun vand, malt og gær”
1443: Kongens bryghus bliver nævnt første gang
1447: Chrestian I. pålagde fynske bønder at anlægge 60 humlekuler årligt (tvivlsomt det blev efterlevet)
1469: Brændevin bliver kendt og udbredt i Danmark
1473: Christian I. pålagde fynske bønder at anlægge 60 humlekuler årligt (tvivlsomt om det blev efterlevet)
1502: Christoffer Columbus fortæller om Amerikansk øl lavet på Majs
1516: Hertug Wilhelm IV udfærdigede den tyske renhedslov, Reinheitsgebot, der dog kun galte Bayern. Øl skulle brygges på bygmalt og humle (gær var endnu ikke kendt). Der var to primære årsager: At sikre hvede ikke blev brugt til øl med deraf følgende højere priser på brød samt importrestriktion
1523: Tvillingeriget Danmark-Norge dannes efter kalmarunionens opløsning. Dette varede indtil 1814, hvor Napoleon krigene ødelagde forholdet og Norge kom under Sverige
1525: Første bryggerlav i København. Herefter var det kun på landet, kvinderne bryggede det daglige hverdagsøl (Bryggerlav var dog et udpræget et Københavns foretagende, men begrebet lav (eller laug) var kendt i alle brancher og over hele landet
1536: Senmiddelalderen ender, faktisk efter Danmarks næst-sidste borgerkrig (grevens fejde) om hvem der skulle være konge som reelt også om Danmark-Norge skulle være katolsk eller protestantisk.Grefens fejde ende med at Christian III vandt, den katolske kirkes (og hermed klostrenes) endeligt i Danmark-Norge (herunder også Skånelandene) samt en konsolidering af adelens meget stærke stilling i samfundet og dermed begyndelsen på den periode i renæssancen, som traditionelt betegnes som "Adelsvælden" eller reformationen.
1536: Reformationen, hvor danskerne gik fra katolicisme til protestantisme. Betød at de fleste klostre efterfølgende blev nedlagt og hermed forsvandt en væsentlig del af ølkulturen omkring klostrene. Også start på renæssancen
1558: Christian III bestemte, at alle landets bønder årligt skulle lægge mindst fem humlekuler, plante tre podede frugttræer samt ti piletræer
1612: Første gang termometer beskrives af Santorio Santorio (1561-1638). Æren for at have opfundet termometret tilskrives dog normalt Galileo Galilei, som ca. år 1592 beskrev lufttermometret
1600tallet: Lovgivning i Tyskland om kun at brygge øl i de køligere måneder af året, der skulle kunne lagres til sommermånederne ved at lagre øl i huler og sten kældre, ofte under blokke af is
1618: Trediveårskrigen bryder ud (1618 – 1648), der reelt primært var en tysk borgerkrig, men involverede i stor udstrækning alle omkring liggende lande og disse krige varede ofte betydelig længere. Krigen stod mellem protestanter og katolikker og historikere sammenligner ofte denne krig med nutidens uro i Mellemøsten
1618: Christian 4. søgte militært at skabe en stærk flåde, og han fik landet en bondemilits (dog ikke på niveau med den svenske) og fra 1637 en stående hvervet hær. En sådan flåde kræver øl, og endda meget øl, og Christian 4. etablerede i 1618 et nyt kongeligt bryghus, der blev storleverandør til hoffet og flåden. Christian 4. startede som en af Europas rigeste og Østersøens stærkeste militær magt, og sluttede fattig og et stærkt formindsket rige grundet flere fejlbeslutninger.
Specielt flåden havde brug for øl der kunne holde til de længere varende sejlture, og Skibsøl blev skabt som en øltype, der specielt var velegnet til søens folk med masser af røgmalt for skabelse af større holdbarhed, og samtidig minimal alkoholprocent. Navnet Skibsøl kan dateres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor den daglige ration Skibsøl i flåden var i 16-1700-tallet 2,5-5 liter øl pr. mand pr. dag
1620: Tranquebar på den sydindiske østkyst etableres som værende en dansk handelsstation og koloni. Her blev fæstningen Dansborg opført, og Tranquebar blev hovedsædet for de dansk-norske handelsaktiviteter i Indien i næsten 225 år.
1627: Paulaner munkene havde siden deres ankomst fra Italien til München i 1627 brygget stærke øl (bock typer), der var særligt velsmagene, men følte at så stærk og velsmagende måske var for stor en nydelse. Derfor bad de den hellige Fader i Rom (Paven) om velsignelse og dispensation, så de stadig kunne brygge denne øl. En tønde blev sendt af sted over alperne i den hårde italienske sol og rystet gevaldigt under den ugelange rejse, hvorfor øllet ved ankomst var blevet surt og udrikkelig. Da paven smagte den højt roste, men nu udrikkeligt øl var hans konklusion, at denne modbydelige bryg sandsynligvis var en fordel for sjælene af München munke, at de skulle drikke så meget som muligt. I 1773 blev den første dobbeltbock fra brygmester Frater Barnabas brygget, der ledede Paulaner Bryggeriet og hvis opskrift på ”Paulaner Salvator” stadig efter sigende er den der bruges i dag. Paulaner Salvator er ”fader” også til danske højtidsøl (julebryg, påskeøl osv.). Denne bock øl – og senere dobbeltbocken, blev derfor med pavelig velsignelse en vigtig ingrediens for munkene specielt under de lange faste perioder, som munkene var underlagt, og den dag i dag er navnet Salvator begrebet om bocken fra Paulaner. Paulaner ordenen blev nedlagt i 1799, hvorpå bryggeriet først blev statsejet, derpå privatejet, men munkene pryder stadig logoet
1625: Med forventning om støtte fra andre protestantiske lande og fyrster erklærer den uforberedte Christian IV krig mod de Tysk-Romerske katolske rige, men i 1626 led Christian 4. et knusende nederlag (kaldt Kejser-krigen)
1627 – 1628: Sydtyske lejesoldater begik mordbrand, voldtægt, katolsk hævn over lutherske præster, direkte tyveri af værdigenstande over hele Jylland – og kalde det krigsskade erstatning (måden at finansiere lejetropper på under den blodige trediveårs krig).
1626: I perioden 1599 til 1620 ramte flere pestepidemier Danmark og Christian 4. udskrev her en forordning til sikring af landets borgere på baggrund, hvor loven udstak retningslinjer for, hvordan offentlige personer som bl.a. præster, ligbærere og gravere skulle forholde sig ved håndtering af et offer for pest, blodsot eller anden smitsom sygdom. Ved udbrud skulle sygdomsramte adskilles fra de raske, sikres mad og medicin, begravelserne skulle være hurtige og små i omfang, og den sociale orden skulle opretholdes. Men der var ikke meget, der kunne gøres, og forordningen foreskriver da også, at der flittigt skulle bedes til Guds nåde (fremgår at det er guds straf). Derpå kom den store Trediveårskrig, og trods reformationen indførte Christian IV ekstraordinære bodsdage eller bededage, bl.a. i 1626 (og igen i 1631) med en ugentlig bodsdag for købstæderne og en månedlig bodsdag for menighederne i landsognene
1659: Den dansk-norske besejling af den vestafrikanske kyst begyndte i 1650’erne, og i 1659 fik det holstenske Glückstadt-kompagniet oktroj monopol på besejling af Afrika i 25 år, og efter aftale med den afrikanske stat Fetu opførte fortet Frederiksborg på Guldkysten, kort tid efter (1661) blev fæstningen Christianborg opført 150 km fra Fredensborg, der den dag i dag er præsident palads i Ghana
1660: Rænnesancen og Reformationens slutning betød, at Danmark-Norge måtte afstå store dele af riget til Sverige Skånelandene) grundet fejlslagne men også vundne krige, men mest af alt fordi stormagterne ønskede indsejlingen til Østersøen delt mellem to riger. Et statskup banede vejen for indførelse af enevælde, da adelvældet havde vist sin utilstrækkelighed
1665: Danskerne hørte om kaffen for første gang. Kaffe blev solgt på apoteket, og i 1672 kostede et pund kaffe det samme som en hest. The havde været kendt, hvor der blev rørt sukker i, deraf ordet teske, men bønderne (der udgjorde 80% af befolkningen) foretrak kaffe
1665-1666: Den store pest i London (byldepest) kom til landet givet via Hollandske handelsskibe, og pesten dræbte mellem 75,000 og 100,000 – op til en femtedel af Londons indbyggere. Som middel beordrede myndighederne, at der skulle brænde bål nat og dag for at rense luften, og stoffer der gav stærke lufte skulle benyttes i bålene som humle og peber. Ligeledes blev alle indbyggere – også børn, kraftigt opfordret til at ryge tobak. Men bålene havde en pris: I starten af september 1666 hærgede og ødelagde Den Store Brand i London mange af byens mest befolkede beboelses- og forretningskvarterer, men med branden blev pestudbruddet stoppet effektivt. Måske fordi Londons rotter og deres pestbærende lopper blev ofre for flammerne, men det virkede
Branden var samtidig en start på en by-revolution i London: Byen genopført med bredere gader og der blev etableret kloak- og afløbssystemer, stråtage blev forbudt (disse havde været et eldorado for rotter)
1672: Danmark koloniserede den ubeboede ø St. Thomas. I starten med mindre succes bl.a. fordi området ikke var ideelt, der var mangel på arbejdskraft og arbejdet var hårdt i den tropiske varme. Fra 1718 koloniserede Danmark også den ubeboede naboø St. Jan (nu St. John), og i 1733 købte man den sydlige ø St. Croix, der var mere velegnet til sukkerproduktion. Øerne var danske indtil 1917, hvor de blev solgt til USA
1675: Christian den 5. erklærer krig mod Sverige, og 1676 invaderede han Skåne med en hær på 15.000 mand. Krigen varede i flere år, og der var krigstræthed i begge lejre, men Danmark stod militært bedst. Dog var Frankrig og stormagterne bange for magtbalancen i Østersøen og den gamle Roskildefred blev bibehold med Skådelandene tilhørende Sverige
1683: Christian V. Danske Lov indeholder lov om fem humlekuler pr gård årligt
1687: Forbud mod, at håndværkere og næringsdrivendes koner bryggede øl til egen husholdning, og øl blev derpå brygget af mænd i byerne
1687: I København var der 140 bryggerier, og alene i København blev der i1739 drukket 572.000 tønder øl årligt (godt 74 mio. liter – et snit på knap 1.000 liter/indbygger årligt) af byens 80.000 indbyggere, hvor dette i 1802 var faldet til 137.00 tønder (knap 18 mio. liter) til befolkningens 100.000 indbyggere (ca. 180 liter/person om året)
1700-tallet: Rom bliver udbredt i Danmark (grundet de vestindiske øer)
1700 – 1721: Den Store Nordiske Krig, hvor Danmark-Norge var forenet med Rusland og mod Sverige. Resultatet var et endeligt for det svenske imperiums og Ruslands endelige gennembrud som Østersømagt og dermed som aktiv europæisk stormagt.
1711: Danmark var i denne periode midt under Den store Nordiske krig ramt af den sidste store pestepidemi. Her var dødstallet så højt, at der blev anlagt assistenskirkegårde for at få plads til at begrave de døde
1714: Kviksølvstermometret og fahrenheitskalaen opfundet af Daniel Gabriel Fahrenheit.
1721: Danmark-Norge forenet med Rusland og Sachsen-Polen mod Sverige, og vandt krige, men trods det betød krigen et endelige farvel til hele den østlige del af riget (Skånelandene)
1722: Første Porter brygges i England
1730: Hydrometeret til øl og brændevin opfundet
1733: Stavnsbånd med binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende. Udvidedes i 1742 til at gælde 9-40-årige og i 1764 til 4-40-årige
1759: Guinness Brewing Company begyndte brygning i Dublin
1770: Filterkaffe blev udbredt I byerne, hvor bønder lavede kogekaffe. Her kunne der hældes kogende vand på de gamle bønner adskillige gange
1775: Første dampmaskine installeret hos Samuel Whitbreads bryggeriet i London, England
1777: Uddeling af præmier som gulerod i stedet for lov for humleavl. Dette gik dog primært til Fyn og Falster – specielt Nordvest Fyn var storleverandør i mange år af humle
1785: Budweiser Bürgerbraü etableres i Tjekkiet. Fra 1871 startede eksport af Budweiser til USA
1788: Stavnsbåndet ophæves (i etaper). Ca. år 1800 medførte dette, at J. C. Jacobsens far Christian Jacobsen kunne forlade Dronningelund sogn i Nordjylland og flytte til København
1789: Revolution udbrød i Frankrig, men Enevældet var ikke truet i danmark
1801: Slaget på Reden, hvor Danmark havde ilsluttet sig det væbnede neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen, og England sendte omgående sin flåde mod Danmark med admiralerne Parker og Nelson, der angreb den danske flåde i Slaget på Reden 2. april 1801. England sejrede ganske vist, men modstanden fra de danske opankrede blokskibe var hård, hvilket medførte en sand rus af nationalfølelse.
1801: Den unge bonde Christian Jacobsen fra Dronninglund sogn i Nordjylland flyttede til København, da dette med stavnsbåndets ophævelse var blevet muligt. Her fik han arbejde som bryggerkarl på et hvidtølsbryggeri
1803: Adam Oehlenschläger skriver Guldhornene foranledet af Napoleon krigene og videnskabsmanden Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og foredrag om turen herunder det han kaldte Guldhornstyveriet. Dette er starten på det der kaldes Guldalderen
1805: De gamle bryggerlav blev ophævet og bryggernæringen givet fri i hele landet. Alle der havde talent, ambitioner og økonomi til at brygge øl kunne frit gøre det
1810: Første Oktoberfest i München
1807 – 1814: Grundet Napoleon krigene blev handlen blokeret og kaffe kunne ikke komme til landet. Erstatningskaffe på riste cikorie, rug og gulerødder blev introduceret
1813: Danmark går statsbankerot. Norge var også hårdt ramt da den engelske flåde hindrede samkvemmet mellem Danmark og Norge, hvilket gav gnidninger mellem Danmark og Norge. Statsbankerotten markerer også i Danmark afslutningen på tidlig moderne tid (fra 1500 – eller 1536 til 1830) hvorpå tiden blev kaldt ”nyere tid”
1814: Ved fredsslutningen i Kiel med England og Sverige fik Sverige overladt Norge som kompensation for tabet af Finland til Rusland.
1818: Skabelse af oktoberfestbiers serveret fra de seks bryggerier Spaten, Löwenbräu, Augustiner-Brau, Hofbräu-München, Paulaner og Hacker-Pschorr. Øl produceret i marts for lagring over sommeren, hvor det sidste i forlængelse øl drikkes (karrene tømmes) hvorpå ny-brygges øl gøres klar til lagring
1819-20: Adam Oenlenschläger skrev Nationalsangen ”Der er et Yndigt land”
1820erne: Gabriel Sedlmeyr (D), hvis familie havde Spaten bryggerierne i Bayern, blev inspireret af de lyse britiske Pale ales. Hidtil havde Bayersk lagerøl været baseret på mørke malte som kendt fra Dunkel og Bock øl. Denne nye type slog igennem i 19840erne og er i dag den foretrukne for alle lager- og pilsnerøl. Både Gabriel Sedlmeyr, sønnen Josefph Sedlmayr – men også andre fra familien Sedlmayr fra Spaten var sammen med deres gode ven Anton Dreher afgørende for undergæret øls enorme udvikling i midten af det 19. århundrede
1826: Christian Jakobsen fik borgerbrev som brygger, og han købte hvidølsbryggeriet i Brolæggerstræde i København
1828: Første populær videnskabelige artikel om bryg af øl ved brug af termometer og hydrometer
1835: Brygger Christen Jacobsen dør og sønnen J.C. Jacobsen arvede hans hvidtøl bryggeri
1836: Første dansk producerede lagerøl (bayersk øl) langeres fra bryggeriet Grut & Høyer i Odense, men denne produktion stoppede i 1842
1838: Første lagerøl brygges i Danmark på Kongens Bryghus i København
1838: Bryg mestre i Plzen, Bøhmen (Tjekkiet) rullede 36 tønder øl ud på gaden, åbnede dem og hældte øllet ud, da bryggerne mente den var blevet dårlig. Trods erfaring fra 800 års ale produktion var der stadig problemer med forurening fra vildtgær eller bakterier
1839: Bürger Brauerei (borgerbryggeri eller på tjekkisk Měšťanský Pivovar) etableres i Plzen, Bøhmen (i dag Tjekkiet). Den bayerske brygger Josef Groll blev hentet til bryggeriet med det formål at brygge øl efter bayersk lagringsmetode. Legenden siger, at en munk havde smuglet nogle pilsner gær ud af München, så der var gær klar til Josef. Ligeledes fandt han Saaz humlen, som var velegnet til lettere øl og de lokale sandstenshuler var velegnede til lagring, samt blødt vand. Dermed blev ølmærket Pilsner Bier udviklet som en meget lysere Pilsnerøl end den fra München kendte. Pilsneren blev hurtigt populær og produktion startede mange steder, og for at understrere oprindelsen og originaliteten varemærkeregistrerede Bürger Brauerei ”Pilsner Urguell”
1842: Pilsnerøl brygges for første gang i byen Plzeň, Tjekkiet af Bürger Brauerei (Urguell Pilsner)
1840: Wiibroe grundlægges i Helsingør
1840: Anton Dreher, Østrisk brygger introducerer sin Schwechater Lagerbier – oprindeligt kaldt Märtzen, da den skulle brygges i marts hvor vandet var koldt og is stadig tilgængeligt. Den kombinerer den skarpe pilsnertype med den lyse engelske, og gav en kobberfarvet rødbrun farve
1841: Bie’s Bryggeri i Hobo grundlægges (lukket 1980 – men genetableret som microbryggeri)
1845: De danske kolonier i øst Indien Tranquebar og Serampore blev solgt til Storbritannien for 1.125.000 rigsdaler.
1846: Polsk fødte Isidor Henius etablerer Aalborg privilegerede Sirup-og spritfabrik i Urbansgade i Aalborg (der hvor Cimbrertyren står på Vesterbro i dag) for produktion af snaps og akvavit baseret på kartofler, hvor Aalborg Taffel Akvavit bliver introduceret
1847: Carlsberg grundlægges som nyt bryggeri af J.C. Jacobsen (havde inden et hvidtølsbryggeri)
1848: Den første slesvigske krig (tre-års krigen), hvor de tysksindede slesvig-holstenere krævede herturdømmerne Slesvig og Holstein (og Lauenburg) løsrivelse fra Danmark, for skabelse af en selvstændig tyskpræget stat. Dette resulterede i Treårskrigen eller 1. Slesvigske Krig i 1848, der var en dansk borgerkrig, med den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering med skiftende internationale partnere, der blandede sig. En kludret fred som Danmark anså som en sejr, men områdets tilhørsforhold var uklart
1849: Borgerskabets mænd kæmpede sig til Danmarks første grundlov, der samtidig var slutningen for enevældet.
1850: H.C. Andersen skrev digtet ”I Danmark er jeg født” (musik Henrik Rung 1851) som manifest på sin danskhed ovenpå den stærke anti-tysk der fulgte den voldsomme treårskrig (1848 – 1850). Første vers næstsidste linje står ”…står mellem æblegaard og humlehave”. Tredje vers nævnes guldhornene igen – meget sigende for guldalderens ende
1850: Omkring 80 % af landets befolkning boede på landet, men udviklingen skiftede her. I 1901 boede næsten 40 % i byerne, og i 1999 gjaldt det 85 % af befolkningen
1850: De danske anlæg på Guldkysten blev solgt til Storbritannien solgt for 10.000 engelske pund, svarende til ca. en mio. danske kroner i dag.
1851: Carl Wiibroe startede med at brygge bayersk undergæret øl
1853: Den sidste store koleraepidemi ramte København og resulterede i et opgør med tidligere tiders dårlige vandforsyning, kloakering og hygiejne. Ordsproget ”Pest eller Kolera” stammer fra denne periode, selvom det er et dårligt ordsprog selv dengang, da pest er betydeligt værre end kolera.
1856: Ceres grundlægges i Aarhus og navngivet efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. Ceres er i dag en del af Royal Unibrew A/S, og stoppede brygningen i Aarhus november 2008
1859: Albani i Odense grundlægges af cand. Pharm. Theodor Schiøtz
1860: Den franske biolog, kemiker og fysiker Louis Pasteur efterviste, at liv ikke opstår af sig selv som havde været en grundantagelse side Aristoteles. Pest var ikke guds straf, men der var en årsag (samme med gæring)
1861 – 1865: Den Amerikanske borgerkrig
1863: Danmark søgte at udskille det tysksindede Holsten, og samtidig knytte Slesvig tættere til det danske kongerige, men det stødte det på ny på protester sydfra, og i 1864 erklærede Preussen og Østrig-Ungarn krig mod Danmark
1864: den anden Slesvigske krig – og Danmarks sidste borgerkrig. Med hjælp fra Preusen og Østrig-Ungarn vandt Slesvig Holstein sønderlæmmende over Danmark, og blev som ønsket ikke selvstændige med underlagt Tyskland (275 af landet blev tabt). I 1920 kom ca 1/3 af Slesvig tilbage til Danmark – men kun Nord Slesvig og Holsten har siden været tysk
1865: Fuglsang grundlægges i Haderslev hvorfra der også i dag er malteri
1866: Louis Pasteur (F) samler sine studier om vingær og viser, hvordan bakterieinfektion ofte var årsag til sur og dårlig vin, hvilket kunne imødegås ved opvarmning til ca. 60 °C (pasteurisering)
1868: Carlsberg eksporterer sin første tønde øl
1870: Barley wine som en stærk ale (8 – 12 % og en massefylde på 1,12) med oprindelse i midtvest England fra Bass Brewery i Burton upon Trent, markedsført som Bass no.1 (første udtræk). Barley wine er som pendant til vin med samme styrke og ved god lagring nærmest samme frugtsmag, faktisk kendt helt tilbage fra det antikke Grækenland bl.a. gennem Xenophon og Polybius, hvor han bl.a. nævner at Phaeacians holdt barleywine i sølv og gyldne vaser. Det er dog en anerkendt antagelse, at Barley Wine ideen udsprang af de mange krige med Frankrig omkring Napoleon tiden
1872: Stærk amber-rød Vienna Lager fremstillet af Joseph Sedlmayr bliver favorit på oktoberfest og udkonkurrerer den hidtidige mørke lagerøl. Op gennem de 20. århundrede er oktoberfestøl blevet lysere og lysere og er i dag nærmest gylden
1873 Carl von Lindes (D) udviklede køleteknik tages i anvendelse til køling af øl på Spaten bryggeriet i München
1873: Tuborg grundlægges
1874: Carlsberg lancerer den første danske flaskeøl
1876: Hancock Bryggeriet i Skive etableres som hvidølsbryggeri
1876: Louis Pasteur (F) beskrev ølgær efter samme principper som han havde beskrevet vingær herunder risikoen for skade med bakterier, dog var Pasteur ikke klar over at vildgær kan forårsage samme skade på gæring som bakterier
1876: Anheuser-Busch i USA begynder at brygge Budweiser. Fra 1895 begyndte endnu et bryggeri fra Budgar i Tjekkiet at sælger Budweiser i USA, hvilket startede en langvarig varemærketvist mellem de tre firmaer – specielt fordi ”Bud” er verdens mest solgte mærke. Budweiser fra Anheuser-Busch er lavet med op til 30% ris samt malt og humle
1877: Tyskeren Carl Dietrich fra Berlin opnår patent på den tætsiddende patentprop
1883: Emil Chr. Hansen (DK) rendyrker for første gang ølgær på Carlsberg Laboratorium
1883: Harboes Bryggeri i Skælskør etableres
1885: Bryggeriet Vestfyen etableres
1890erne: Den Nordvestfynske og danske humleproduktion fald drastisk bl.a. som følge af de store by-bryggeriers indtrængen og fortrængning af hjemmebrygningen ved bondekonerne, og udenlandsk (særligt tysk) humle som værende bedre og billigere overtog markedet
1892: Den irsk fødte amerikaner William Painter fik patent på ølkapslen. Kapslen blev i USA kaldt en crown cork, fordi den havde form som en krone. I kapslen lå et lille lag af kork, som sørgede for at holde flasken tæt lukket. Laget er i dag lavet af plastic, men før 1892 blev flasken lukket med en korkprop, overbundet med metaltråd. Painter tog i alt 80 forskellige patenter, blandt andet på øloplukkeren og en maskine til at sætte kapsler på flasker. Painter stiftede firmaet The Crown Cork Company, der stadig eksisterer, og en af hans sælgere var opfinderen af engangsskraberen King C. Gillette
1894: Tuborg går sammen med De forenede bryggerier i København
1895: Første ”Madam Blå” blev produceret af Glud & Marstrand. Allerede i 1900 blev der produceret 1000 kaffekander om dagen. Produktionen ophørte i 1966
1900: Kaffevogne blev udbredte for at få folk til at drikke mindre øl og brændevin
1902: Bryggeriet Stjernen etableres som Bryggeriarbejdernes Kooperative Bryggeri. Stjernen havde sin storhedstid i 20erne og 30erne, og trods modstand fra afholdsbevægelsen og de store bryggerier, blev Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark. Bryggeriet gik forrest hvad angik kortere arbejdstid, højere lønninger, bedriftsråd samt kultur- og idrætsaktiviteter. Bryggeriet lagde navn til mange slogans som ”Jeg vil hellere ha’ en Star” ligesom der i 1930erne var flere kendte kunstnere som Ib Schønberg, Olga Svendsen og Osvald Helmuth, der optrådte i reklamer for Bryggeriet Stjernen. En af teksterne var: ”Naar Ølhunden glammer, er der ikke noget, der styrker som en Stjerne – Lager”. Stjernen lukkede 1964, men grunden bryggeriet lå på i København kaldes stadig Stjernegrunden
1902: Thisted Bryggeri grundlægges
1909: pH-skalaen blev opfundet af lederen for Carlsberg Laboratorium Professor S.P.L. Sørensen, der er den danske videnskabsmand, der flest gange har været indstillet til Nobelprisen, dog uden nogensinde at modtage den
1914 – 1918: 1. verdenskrig. Reelt var krigen primær Europæisk trods Japan deltag fra 1914, USA fra 1917 ligesom soldater fra kolonierne og underlagt Europæisk styre deltog, men langt de fleste slag var på Europæisk jord. Indtil 1939 også blot kaldt ”Den store krig”. Foruden at 8 – 10 mio. mennesker døde under krigen var konsekvenserne enorme på det Europæiske kontingent: Østrig-Ungarn og det Osmanniske rige blev opløst og erstattet af en række østeuropæiske stater, Tyskland gik fra monarki til republik og mistede Alsace og Lorraine, og Rusland blev en kommunistisk stat. Men fredsslutningen (en våbenhvile) betegnes af mange som ”Urkatastrofen”, da man ikke formåede at afslutte de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen, og grundlaget for et stabilt Europa blev ikke etableret – snarere tværtimod, hvorfor freden reelt var starten til en endnu større katastrofe: 2. Verdenskrig
1914 (-1917): Grundet krigen var der mangel på både korn, kartofler og kul til brænderierne, og det blev foreslået en massiv afgiftsforhøjelse på brændevin, og Lov om Tillægsafgift paa Spiritus blev gennemført hvorpå prisen på brændevin blev mere end ti-doblet. Øl blev herpå igen danskernes foretrukne drik
1918 – 1220: Den spanske syge. Influenzapandemien (virus) startede (eller udviklede sig) i skyttegravene, hvor den blandt de underernærede og krigsførende lande havde gode vilkår og hurtigt spredte sig i mange bølger. Sygdommen kom ikke fra Spanien som navnet kunne antyde, men det var spanske medier der første omtalte pandemien. På verdensplan skønnes det, at op mod 20 – 40 mio. (nogle kilder nævner helt op til 50 mio.) mennesker døde af Den spanske syge, men svært at gøre op da mange døde hjemme og blev ikke registreret. De neutrale lande under krigen blev mindre ramte, og især Danmark med efter datidens målestok havde gode sundhedstilstande slap billigere, men der døde alligevel mellem 15 og 18.000 mennesker i Danmark af den Spanske Syge. Dette svarer til at ca. 0,1 – 0,4% af befolkning døde af Den Spanske syge i Danmark, hvor tallet i mange andre lande var 2,5 – 2,5% og i f.eks Indien døde 8% af befolkningen efter sygdommen. I eftertiden er den spanske syge blevet kaldt ’den glemte epidemi’ og ’Alle Pandemiers Moder’. Bekæmpelsen af den var en fiasko for myndighederne og for lægerne, fordi de ikke rigtigt vidste, hvad sygdommen skyldtes, og hvordan den skulle forebygges og bekæmpes. Frontpersonalet (primært på sygehusene) var derfor særlig hårdt udsat for smitte
1920: Danmark blev efter en folkeafstemning igen forenet med Nordslesvig, men kun Nordslesvig, hvor mellem og syd Slesvig blev forenet med Tyskland. Den gamle strid om Holsten endte med at også 2/3 af Slesvig blev tysk. Danmarks befolkningstal rundede ved fusionen 3 mio. indbyggere.
1923: Samtlige af de tidligere mange brænderier i Danmark kom ind under De Danske Spritfabrikker. Dermed havde De Danske Spritfabrikker monopol på fremstilling af sprit og akvavit i Danmark
1939 - 1945: 2. Verdenskrig
1969: Dansk lov for at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, betinget af at den ikke under nogen form benævnes brændevin.
1970: Carlsberg og De Forenede Bryggerier (reelt nu kun Tuborg) fusionerer undr navnet: Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerierne, De forende Bryggerier A/S
1987: De forenede bryggerier ændrer navn til Carlsberg A/S
1988: Renhedsloven blev ophævet ved EU-domstolen, men alligevel holder en række bryggerier sig stadig til Wilhelm 4.s renhedslov.
1989: Bryggerierne Faxe Jyske A/S dannes ved en fusion mellem Jyske Bryggerier A/S (Ceres, Urban og Thor) og Faxe Bryggeri)
1990: Apollo mikrobryggeri åbner ved Tivolis hovedindgang i København
1991: Bryggeriet Sct. Clemens i Århus åbner
2000: Svaneke Bryghus åbner
2001: Bryggerlavet i Den Gamle By i Aarhus etableres, hvor der i udvalgte weekender og ferier brygges historisk øl og udskænkes smagsprøver, så gæsterne får en oplevelse af lugten i et købstadsbryggeri anno 1850erne
2001: Efter i flere år at have brygget vin brygger HumlePorten sin første Mjøl!
