Hyld
”Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo”
Planten:
Hyld (Sambucus nigra) er en storbusk eller lille træ, der kan blive 6 - 8 meter høj, der trods den angiveligt stammer fra sydligere egne er et af de mest danske træer der findes med rødder tilbage til den mytologiske muld.
Hyldebuskens blade, bark og grønne bær er giftige. De umodne bær og friske blade indeholder et glykosid sambunigrin, der kan fraspalte giftigt cyanid eller blåsyre. Ligeledes kan hyld ligner den giftige Druehyld, der blomstrer i april-maj med gulgrønne små toppe, og ikke som hyld hvide i små flade skærme. De sorte hyldebær er også giftige og kræver opkog på mindst 15 minutter – gerne mere før spisning.
Hylde blomsterne er ikke giftige, og har en parfumeret duft og aroma, som kan minde om stikkelsbær med noter af citrus og muskat.
Hylden fylder meget i den Nordiske mytologi, og bl.a. boede gudinden Freja i hylden. Freja blev derfor også kaldt Hyldemor, og hun sørgede for, at der ikke skete dårlige ting for de mennesker, der boede tæt på hende, hvis de opførte sig ordentligt. Der var også en gammel talemåde: ”Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo”.
At sanke:
Hyld findes over hele landet mest i nærende og ikke for fugtig jord, men trives stor set i alt jord endda også hvor der er lidt salt. Hyld ses ofte i skovbryn, på landet bag gamle bygninger, hvor den uhindret kan vokse.
Hylden kendes bl.a. på sine duftende hvide blomster, der fremstår markant med store flade skærme i juni og juli i Danmark, og Sct. Hans anses som høstetid. Hvis man nøjes med at ryste de modne blomster ned i en pose og lader resten sidder kan hylden godt udvikle bær. Ofte angribes hyld af lus og tordenfluer, og det er om at finde rene blomster.
Bær sankes i hele september.
Dyrkes:
Selvom hylden vokser vildt over hele landet er den også yndet og meget brugt i haver. De flotte blomster er yndede, men også bærrene er yndet som saft. Hyld er let at dyrke, vokser hurtigt men som løvfældende plante bliver den bar om vinteren. Hyld egner sig dog ikke til kraftig beskæring. Hyld egner sig også til grenstiklinger som nedenstående citat fra H.C. Andersen viser.
H.C. Andersen elskede hylden så meget, at han i 1850 skrev "Eventyret Hyldemor", hvor der bl.a. står:
"Ja, kan du huske", sagde den gamle Sømand, "den Gang vi vare ganske smaa Unger og løb og legede, det var netop i den samme Gaard, hvor vi nu sidde, og vi stak Pinde i Jorden og gjorde en Have."
"Ja," sagde den gamle Kone, "det husker jeg godt! og vi vandede Pindene, og een af dem var en Hyldepind, den satte Rod, skjød grønne Skud og er nu blevet til det store Træ, vi gamle Mennesker sidde under."
Bruges til:
Blomsterne er ikke giftige, er er særdeles velegnede i the, som saft of for at skabe friske øl. De sorte bær er giftige men efter kogning i min. 20 minutter er de ikke længere giftige, men derimod meget sunde med et højt indhold af A3- og C-vitamin, og derfor også meget blevet brugt til hjælp mod forkølelse, influenza og gigt. Hyldesaft bruges til suppe, vin, snaps og saft. Alt andet på planten er ikke spiseligt. Den italienske brændevin Sambuca er lavet på hyldesaft – deraf navnet. Saften bruges også til farvning af hør og uld.
Hyldeblomst er velegnet både frisk, frossen og tørret.
Særligt:
Helt tilbage til Romerriget blev hyldeblomsten brugt til lindrende medicin som nervøsitet, søvnløshed og depression, men den søde saftudtræk blev også anvendt ved diarre, solskoldning og til healing af åbne sår. Nok ikke tilfældigt Sambuca er fra Rom.
