Ingredienser / Honning / Honning i verdenen
Verdenens produktion
 

Honning i verdenen

Generelt indeholder honning enzymer bestemt af den flora hvor bier holder til. Derfor passer disse enzymer også normalt bedst til den befolkning, som bor i det givne område, hvorfor det altid er fornuftigt at spise lokalt honning, men det skal dog ikke afholde en fra at eksperimentere og prøve med forskellige typer, enten i diverse specialbutikker som forhandler eksotiske typer eller på sine rejser rund i verdenen.Verdenes honning produktion

Men Danmark er bare et særligt godt land at dyrke honning! Vores varierende klima giver meget forskellige muligheder ligesom vinteren og den intense sommer giver et utal af muligheder. Som eksempel kan nævnes vores meget specielle Lindetræ honning, der primært er baseret på nektar fra træets blomster, men mest særpræget er vores honningdug honning. Selvom vi ikke har mange store skove har vi alligevel flere skove store nok til at kunne præstere næsten ren honningdug honning. Og den danske skov består typisk af gran-, fyr-, bøge- og egetræer – vel de fire højest beskattede honningdug træer i verdenen, og dansk skovhonning er bare i særklasse! Danmark er også kendt for sin lynghonning, hvilket er en art, der oftest regnes som værende blandt de fem bedste honningtyper i verdenen! Lynghonning er en meget speciel Europæisk egenart specielt i Nordeuropa, og planten er vildt voksende i Skotland, British Highland, Irland, Wales, Danmark, Norge, Tyskland, Polen, Italien (Piemonte), Frankrig m.m.. Denne lyngart -Lyng til honning Calluna vulgaris, er faktisk et symbol på Skotland (kaldes Common Heather), og den berømte Skotske spiritus Drambuie fremstilles af malt whiskey, lynghonning og en hemmelig blanding af urter og krydderrier. Lyng – eller på dansk hedelyng, er faktisk nationalblomsten i Norge (Rosslyng), og lynghonning blev også berømt i Lüneburger Heide fra middelalderen til den 19. århundrede, hvor afbrænding af skov for saltsydning havde lagt området øde og dermed velegnet for lyng på samme måde, som det ses på heden i Vestjylland i Danmark. Lynghonning er rødlig eller mørk rav farvet, og trods en stærk sødme (meget fruktose) har lynghonning en pikant og let røget smag. Lynghonning krystaliserer meget langsomt, og er den helt ren vil den stor set ikke krystalisere – hvilket er en meget sjælden situation, men som faktisk også kende fra den danske meget mørke og særdeles fruktose-holdige klokkelyng. Samtidig indeholder ren lynghonning grundet den gel-lignende konsistens, et højere naturligt indhold af vand, typisk 19 – 23%, hvor normale honninger typisk ligger på under 18. Konsistensen gør det sværere for bierne at fordampe vandet, og ren lynghonning går grundet sit store vandindhold hurtigere i gæring – som den eneste honningart er dette faktisk tilladt for lynghonning, da indholdet er naturligt. Dansk hedelyng er sådan honning, og kan ses mange steder primært i Jylland - ikke kun på heden, så også på dette punkt har vi en unik egenart.

Endelig bidrager de kolde vintre i Danmark med tidlige blomster med lyse honningtyper med højt glukose indhold. Grundet mindre smag er disse typer ofte mindre værdsatte, men højt glukoseindhold er i forbindelser med mange retter, hvor druesukker effekt og mindre sødme søges, geniale som fødevareingrediens, og vi mener, at f.eks rapshonningen er stærk undervurderet!

Men som supplement til vores egne spændende muligheder er der andre klassikere rund om i verdenen, hvor nogle af de mere specielle eg nævnt her:

*****
Grækenland er måske det mest berømte land med hensyn til honning i Europa, og Grækenland er også det land i Europa Thymiamed flest bikuber pr. hektar i Europa. Også en stolt tradition helt tilbage fra det antikke Grækenland, hvor blandt andet Medicinens ”fader” Hippokrates beskrev hvordan honning kan bruges til sårheling, Sokrates elev Aristoteles mente at honning forlænger levetiden og selv Zeus var ifølge legenden rejst på honning. Grækerne var også de første til at have honningbier som husdyr, og verdens først kogebog er fra Grækenland – med mange retter med honning som sødemiddel, der var det eneste sødemiddel, man kendte. I middelhavsområdet er Grækenland også det land med den rigeste flora såsom oliven, citrusplanter, fyrretræer, lyng, timian, kastanje, bomuld, vild oregano, lavendel, salvie og meget mere, og Grækenland både for fastlandet og for de mange øer er kendetegnet ved mange solskintimer og lang sommer. Af de mere end 7.500 forskellige plantesorter, der vokser i Grækenland (Hellas) findes de 850 kun i Grækenland. Grækenland er også det eneste land i verden med timian honning (Thimari på Græsk), der er meget yndet blandt honning elskere. Men langt hovedparten af den græske honning er ”pine-wood” honning som værende fra fyrretræer og nåletræer, hvor specielt græsk gran-honning er meget populært. Det er ”honningdug” baseret honning særligt kendt for at de vanskeligt krystaliserer, men krydret og forstærket med nektar og polen fra de mange krydderurter, blomster og buske, der gror vildt næster overalt i Grækenland, hvorfor de foruden højt glukose indhold har relativt højt indhold af kalium, natrium, magnesium, jern og protein. Modsat mange andre lande har Grækenland (og hele Hellas) sjældent enkeltblomst afgrøder – dertil er deres marker med enkeltblomster for små, men der sælges alligevel græske honninger med betegnelse efter enkeltblomst såsom de Honningdug” baserede typer som fyrretræshonning (udgør langt størstedelen af græsk honning), gran honning (udgør mindre del, men er den højest skattede honning) og kastanjehonning. På Hellanske øer ses mere Orange eller appelsin honning ligesom timian honning, der trods det er en blomsterhonning er meget speciel, og hvoraf varemærket Attiki Honey er verdenskendt. Timian honning er dog mest kendt fra bjergkæden omkring Athen Hymettus dækket af vild timian, der også lægger navn til den klassiske honning af samme navn.

Honningdug er mest kendt fra Europa, hvor honningen baseres på bladlusenes søde ekskrementer, nektarier på bregner samt nogle løvtræers blade. Men der findes utallige træer som basis for honningdug i hele verdenen. Ren honningdug baseret honning har således kun minimal nektar baseret honning , og selv om honningdug baseret honning typisk refereres til ”de Honningdugsorte skole” i Schwarzwald i Tyskland er honningdug baseret honning kendt de fleste steder i verdenen under forskellige navne som ”Skovhonning”, ”Pine honning”, ”Fir Honning” eller betegnelse af den specifikke træ-sort, bladlusene lever på. Et eksempel på dette er den New Zealandske Beechhoneydew honning, der stammer fra Sydøens bøgetræer henholdsvis den sorte bøg og den røde bøg, der henholdsvis giver en næsten sort og en mørk, ravfarvet honning.

Robiniahonning – eller mest kendt som Akacie honning, Acaciastammer fra Robinia træet, også kaldt falsk akacia eller grøn johannesbr ød. Robinia stammer fra det østlige Nordamerika, men er nu også udbredt i store dele af Europa primært Bulgarien, Ungarn, Rumænien, Frankrig og Italien, ligesom Robinia også ses i Canada og Kina. Honningen fra Amerikansk Robinia mærkes ofte som ”Amerikansk Acacia”. Honning baseret på Robinia træets blomster har lavere syreindhold end andre honningtyper samtidig med at den har endda et meget højt fruktoseindhold, hvo rfor den kan forblive flydende i endda meget lang tid.

Den eneste honning på markedet, som overhovedet ikke krystaliserer, er Tupelo honning, der er baseret på nektar fra Tupolo planten, som gror i de våde eng-områder i Florida og Georgien. Grundet et usædvanligt højt indhold af fruktose kan denne honning ikke krystalisere.

Manuka honning fra New Zealand og Australien er særlig kendt for sin sårhelende effekt grundet en særlig kraftig antibakteriel effekt. Bierne henter nektar fra den vildtvoksende Manuka plante i de uberørte egne af det Nordøstlige New Zealand samt områder i Australien, der også kaldt Tea Tree. Manuka planten er kun i blomst 4 uger om året, og i den periode skal bierne samle nektar og pollen nok til den berømte Manuka honning. Manuka honningen produceres af indførte Europæriske honningbier. Manuka honning indgår i en lang række natur medicin produkter ligesom i særhelingsprodukter, og som noget særligt arbejder Manuka med en klassificering af produkter henholdsvis UMF og MGO. UMF stor for Unique Manuka Factor, og er internationalt Manukaregistreret varemærke, skabt af Dr. Peter Molan fra Waikato University i New Zealand. UMF20+ svarer i styrke til en mindst 20% opløsning af phenol.Rather than measuring the methylglyoxal content like the MGO methodology, the UMF rating actually tests the antibacterial performance of a honey and compares it to phenol, a disinfectant. Mange forskellige Manuka honning-producenter bruger dette system, ligesom det ofte fremgår af de produkter Manuka honningen indgår i.

Flere honningtyper sælges som særligt sundhedsfremmende på samme måde som Manuka. Bl.a har Zuf Globus Laboratories LTD i det Nordlige Israelfremavlet en speciel LifeMel Honey eller LifeMel - Made by Bies. Honningen er udviklet af Alexander Goroshit, der startede sin forskning i Sovjetunionen, og fortsatte i i Hula-dalen i Israel. Bierne fodres med en blanding af Eleutherococcus senticosus, også kaldt sibirisk ginsing selvom det ikke er en ginsingart (kendt som plante i traditionel kinesisk medicin), den amerikanske Echinacea fra Coneflower familien (nogle arter bruges til naturmedicin) samt den Syd- og Mellemamerikanske Uncarie tomentosa, på engelsk kaldt Cat Claw (anvendes ofte som en alternativ medicin til en række lidelser). Produktet blev især kendt i slutningen af 2007, hvor det store og berømte London baserede stormagasin Harrods markedsførte og solgte det som verdens dyreste honning. Berømtheder som Sierra Miller, Kylie Minoque m.fl., har endda købt produktet og fortalt om effekten for dem. LifeMel honning fås i flere varianter - ikke efter blomst eller flora, da det er en fremstillet honning, men efter den sygdom eller lidelse honningen kurerer, og selv om LifeMel selv reklamerer for sine dokumenterede resultater er der endnu ikke u-vildige videnskabelig dokumentation for effekten og virkning.
Stade i Taulang træet
Et af verdens højeste træer – og verdens højeste løvfældende træ på 85,8 meters højde, er det Malaysiske Tualang træ – eller Mangaris træet, der vokser i det Nordøstlige Sumantra, på Borneo og Palawan, i det sydlige Tailand samt Peninsular Malaysia. Oftest gror de fugtige steder langs floder, i dalen eller på skråninger, primært i tropiske regnskove. Tualang træet stikker majestætisk op over alle andre træer i regnskoven, hvor der ca. 30 meter Stige i Taulang træetoppe i træerne hænger store skiveformede honningtavler på de vandrette grene. Her bygger de aggressive kæmpebierderes stader, der hænger som enorme kamre ned fra de store grene. Tualang træeter hård og godt, men biernes Taulang honning bidrager med større værdi end træværdien, hvorfor bierne reelt redder træerne for fældning, også selv om det er forbudt at fælde træerne. Honningen samles ved rituelle honninghøster med blandede islamiske og hinduistiske symbolikker. På måneløse nætter i februar og marts samles j ægerne sig for med fakler at begive sig op i træerne. Med sang og larm kastes de ulmende fakler mod jorden, hvorpå de aggressive bier forfølger Taulang honninggløderne og efterlader staderne ubeskyttede, hvorpå jægerne kan hente den næsten sorte og meget særprægede honningen højt oppe i træerne. Der kan hentes ca. 500 kg fra hvert træ, og denne meget mørke nærmest sorte Taulang honning er særdeles eksklusiv og bekostelig.

Et andet tropisk træ er Banyan træet, der er en art figentræ. Træet har en unik evne til at skyde sine grene vandret ud i adskillige meter, hvorpå der skabes støttegrene ned i jorden, der dels støtter træet men også selv danner nye rødder, der igen bliver til nye træer,Banyan træet hvorfor Banyan træet anses som en slags udødelighedstræ. Banyan træet er Indiens nationaltræ og anses som helligt. Det støtte Banyan træ findes i landsbyen Kettohalli syd for IT byen Bangalore i Indien, og dette 400 år gamle træ dækker mere en 3 ha med sin kæmpekrone med en omkreds på mere end 250 meter, og træet har mere end 1000 rødder. Dette træ er om ikke verdens størsteBanyan biklaser så et af verdens største træer. Banyan træet har verdensrekord i antal bistader på et træ, hvor det store træ i Bangalore har næste 600 bistader bare på dette ene kæmpetræ.

I ørkenen i Yemen findes en lille busk Sidr, der i århundrede har været kendt for sin sundhedsmæssige fordele som en naturlig medicin-plante endda som et elskovsmiddel. Sidr træet vokser også i Pakistan, men det er typisk i Yemen træet er kendt også under navnene Jujube eller Zizyphus. Træerne vokser i de golde Sidr honningbjerge, som de har gjort i årtusinder, og de vilde bier lever udelukkende af nektar fra Sidr træerne. To gange om året henholdsvis om sommeren og om vinteren kan landmændene vove sig op i bjergene og samle Sidr honning, der regnes for værende den dyreste honning i verdenen med op til 5.000 – 10.000 kr pr kg. Smagen af den lyse Sidr honning regnes for at være en særlig eksklusiv og uforglemmelig oplevelse, og folk, der smager Sidr honning, siges at være forkælet af oplevelser.
Der findes tusindvis af honningtyper defineret ud fra den flora bierne færdes på. Færdes bierne i mange forskellige blomster kaldes honningen typisk for blomsterhonning, men hentes nektar og pollen primært fra en afgrøde nævnes honningen efter denne som kendt fra lyng, lavendel, citrus osv. Stor set alle lande har honningproduktion, men størrelsen er oftest mere eller mindre kendt! Langt hovedparten, af den honning, der produceres i verdenen, er blomsterhonning. Men en væsentlig del baseret specifikt på een afgrøde eller blomst, der derfor benævner honningen efter denne type som f.eks. Sydamerikansk regnskovs- og chili honning, Thailansk orkide honning, Kinesisk krysantemum honning, Afrikansk Aloa Vere honning, Indisk Safran honning, Sydereuropæisk lavendel honning osv.

Honningbier henter jo nektar flere kilometer fra sin stade, så selv om bier er "dovne" og primært henter først for, er honningtyper sjældent rene. Dog er der steder, hvor der er intensiv dyrkning og "golde kornmarker" (bier kan ikke hente nektar fra korn), hede eller ørkener omkring denne afgrøde, hvorfor nektaren alene er baseret på afgrøden, som bl.a ses nogle gange ved lavendelmarker, lyng, raps, kløver osv. Intensiv dyrkning giver således disse muligheder! Men honningtyper bestemmes også af vejforhold (høsttidspunkter), bityper, produktionsform, temperatur og vejrforhold generelt, så verdens honning er virkelig et u-tømmeligt eksperimantarium.
Hvor produceres honningen
Verdens samlede honningproduktion er siden 1960 blevet ca. fordoblet trods et fald i starten af 90erne grundet varroa midens fremmarch. I 90erne var USSR - eller Sovjetunionen verdens største honningproducent, men i dag er Kina klart verdens største producent - endda en anelse større end EU og de gamle Sovjet stater tilsammen.
Håndbryggeriet Humleporten  | humleporten@gmail.com