Bestøvning af blomster, buske og træer gennemføres af insekter og bier, og alene i Danmark finder der over 240 arter af bier, heraf alene 30 arter af humlebier – nogle sociale og andre sjældne. Men de har kun begrænset betydning for bestøvning af kulturplanter, da honningbier er afgørende her. I de seneste år er der forsket med brug sådanne andre slægter til bestøvningsopgaver f.eks. humlebier i tomatdrivhuse, bladskærebier i Lucernefrø marker, frugthavebi til frugttræer osv., men det har ikke været en større succes og symbiosen med honningproduktion udebliver i hvert fald. 
I bestøvningssammenhæng er det primært honningbien, der har betydning, og her er den almindelige (europæisk) honningbi (Apis mellifera) langt den mest betydningsfulde og eneste af de otte honningbiarter, der lever globalt, som lever i Danmark. Den Europæiske honningbi er også den mest anvendte i resten af verdenen, da den dels er den der har den største honning produktion, dels er velegnet som husdyr, hvor den gerne bosætter sig i bistader i modsætning til fleste andre stammer. Det at det er et husdyr – kan bosætter sig i stader og kan flyttes, gør den Europæiske humlebi særdeles velegnet til krævende bestøvningsopgaver, hvor mange – rigtig mange bier skal være klar på et givet tidspunkt til en bestemt opgave,
Der findes rigtig mange underarter af den Europæiske honningbien, hvor man alene i Europa, Vestasien og Afrika har defineret 24 underarter. I Danmark findes primært tre-fire arter eller krydsninger:
- Italienske (gule) bier eller Ligustika (Apis mellifera ligustica)
Carnica (grå) bier (A. m. carnica). Bien stammer fra Norditalien og Middelhavsområderne, hvor den stadig dog grundet varroa i begrænset omfang findes naturligt. Måske derfor har den det også lidt svært i det danske klima specielt når vi har hårde vintre, og dens produktion er i den lave ende. Også meget tydeligt med denne bi, at den ikke ynder dårligt vejr og absolut helst arbejder i solskin. Populariteten skyldes dens temperament, hvor den er meget velegnet selv i by bebyggelser, og som begynderbi er den nærmest ideel.
- Buckfast bier. Det er en blandingsbi, hvor man forsøger at kombinere de forskellige styrker fra forskellige bier, men desværre er der også sneget sig en del indavl ind i disse bestræbelser – noget man jo også kender fra avlsarbejde indenfor andre husdyrshold.
- Carnica (grå) bier (A. m. carnica). Carnica bien stammer fra Slovenien, men ses også naturligt i Østrig, dele af Ungarn, 
Rumænien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien. Den er derfor naturligt tilvænnet til strenge vintre, fugtige somre og en mangeartet flora. Carnica er rigtig god til at samle honning, men den kræver også en del plads, da det er en livlig bi, men også en bi der har let ved at sværme. Men dens effektivitet gør den velegnet til mange typer af bestøvningopgaver. På billedet til højre ses den sorte dronning i midten.
- Russiske honningbi (Caucasica). Den kommer fra bjergområdet i Kaukasus øst for Sortehavet omkring Georgien.
Den er både hårdfør og særdeles produktiv, men er meget aggressiv uden dette må forveksles med det der kaldes ”dræberbier”. Dette er en helt anden og uhyggelig aggressive bi skabt i Brasilien i 1956 ved at krydse Sydafrikanske (Tanzania) bier med den Europæiske honningbi (faktisk ved en fejl) for at skabe en honningbi til tropiske områder i Sydamerikanske. Siden har disse bredt sig til det meste af Sydamerika og helt op til de sydlige stater i USA – og den udkonkurrerer hurtigt den Europæiske, hvor begge lever. Men vi har den ikke i Danmark!. "Dræberbier" stikker faktisk ikke anderledes end andre bier, men den bliver hurtig hidsig ofte blot ved høje lyde, har mange vagter og går derfor hurtigt til angreb.
Den Russiske honningbi er aggressiv, men har ikke som de afrikanske mange uproduktive vagter, der skal forsørges. Men dens temperament er en udfordring, og bestemt ikke en begynder bi. Man skal også være omhyggelig med hvor man placerer denne bi, da den ikke er velegnet i nærhed af bebyggelse, veje eller stier. Har man til gengæld først lært at håndtere denne bi er den også ekstrem effektiv, og henter nektar stor set uanset vejret
Mange biavlere har flere forskellige slags bl.a. også krydsningsarter, men ifølge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet biavlere ses Buchfast bier i 47%, Italienske bier i 30%, Cornica i 28 % og krydsningsbier i 33% af Kyndige Biavlernes bigårde. Krydsningsbier er betegnelsen for bier af forskellige og ofte ubestemmelig genetisk herkomst. Der findes andre som den oprindelige Central- og Nordeuropæiske brune bi, der trods sin særlige egenskab som velegnet i kolde tempererede området som Danmark næste er udryddet. Den brune bi bredte sig nordpå og til Danmark efter sidste istid for 10.000 år siden, men ses nu stor set kun på Læsø (hvor den er fredet) og egne Jordbrugsforskningen eksperimenterer med som Anholt og Romsø (findes i 4% af danske bigårde). Men selvom tidligere tiders bier har kunne overvintre den danske vinter i hule træer, er den moderne honningbi et husdyr, der ikke vil kunne overleve uden menneskets hjælp.Der er meget stor forskel på biernes evne til at agere i forskellige situationer, men også i deres temperament, evne til at trække og lune generelt.
Det er dronningen, der bestemme type og art. Dronningen lokalisering, afskærmes og mærkes med en farve via en farvestick. Selvom dronninger adskiller sig fra andre bier kan der være noget af en opgave at finde sin dronning, men via mærkninger er hun dels let at finde, dels let at aldersbestemme via farvekodningen.
Farvekodningen er et internationalt farvekodningssystem, som alle verdenes biavlere er enige om (i hvertfald de registrerede). Mærket placeres som en lille plet mellem Dronningens vinger.
