Skovmærke
”Skovbundens mælk”
Planten:
Skovmærke (Galium odoratum) er en lille 10 – 30 cm høj, flerårig tæppedannende urt med kransstillede blade og mange små hvide blomster, der blomstrer i maj-juni lige efter anemonerne. Frugterne er kuglerunde med små krogede børster, der sætter sig fast i dyrenes pels, og på den måde spredes frøene. Galium (fra græsk gala), som betyder mælk. Dels grundet blomsterne, dels fordi skovmærke har været brugt til at få mælk til at løbe sammen som en del af ostefremstilling. ‘Odoratum’ betyder duftende henførende til stoffet kumarin, som giver den markante duft.
Skovmærke er måske mest kendt fra H.C. Andersens sang tekst fra 1850: ”Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk, kuk-kuk faldera. Skovmærker der og jordbær gror, kuk-kuk, kuk-kuk faldera”.
At Sanke:
Skovmærke findes talrigt i alle løvskovstyper i hele Europa, dog ikke på den mest næringsfattige jord. I modsætning til mange andre urter trives den i skyggen, hvor den tit danner et grønt tæppe mellem træerne. Skovmærke er bedst lige før og mens den blomster – typisk maj – juli men alt efter sommeren kan den blomstre helt til oktober
Dyrkning:
Skovmærke formeres let ved deling af de underjordiske udløbere. Frøformering bruges sjældent, men kan lade sig gøre, ved at så de friske frø straks når de er modne, hvorfor den også kan så sig selv i haver. Det fine ved Skovmærke er at den kan gro og skabe både flot hvidt tæppe men også brugbart tæppe i skygge, hvor andre planter ikke kan gro.
Bruges til:
Skovmærke har let smag af estragon, men dufter af mandler, vanilje og nyslået græs. Duften og smagen intensiveres og ændrer karakter ved tørring, hvor den mere kommer til at smage af nyslået græs eller hø. Hakkede blomster kan drysses over desserter, tilsættes kagedej eller bruges i drinks, urtesnaps og the. Tyskerne bruger Skovmærke i deres ”maitrank”, som er en sommerdrik bestående af hvidvin, sukker, citronskiver og friske skovmærkeblade, der traditionelt drikkes omkring den 1. maj som forårskur. Franskmændene bruger Skovmærke i pølser og desserter og som smagsgiver til frugtretter og isdesserter. Men Skovmærke bruges meget i kryddersnapse.
Af roden kan der udvindes rød farve, af de grønne dele grågrønne farver, hvilket er velegnet til øl, snaps, the osv. hvor let naturlig farve er ønsket.
Særligt:
Kumarin er samme stof som er i f.eks. kanel (mindre i ægte kanel), vaniliegræs, sweetgrass og stenkløver, der i store mængder er giftigt. I små mængder fint men indtagelsen skal begrænses.
