Der er forskellige definationer på bryggerier: Håndbryggeri er for os et mindre, ikke kommercielt håndværksdrevet bryggeri for skabelse af specielle bryg. Mikrobryggeri er tilsvarende et mindre bryggeri, der har rod i klassiske håndværksmæssige traditioner, men det er kommercielt. I USA defineres mikrobryggeri som bryggeri, der producerer under 1.760.000 liter øl årligt, men vi har ikke samme grænse i Danmark. Carlsbergs Jacobsens bryggeri har kapacitet til mere og det kalder Carlsberg for et Husbryggeri, men større bryggerier kaldes slet og ret Bryggerier!

At brygge øl selv

At brygge øl selv er som at lave mad selv: en måde at udfolde sig på! Det er jo dejligt at gå ud og spise og opleve hvad kokke, forskellige kulturer og andre skikke kan bidrage med af oplevelser og smagsvarianter, men det er jo også en særlig oplevelse dels at tilvejebringe sin egen mad ud fra en tanke og en ide samt efterfølgende at spise sin mad og kreationer.
 
På samme måde er det med øl. Der er utroligt meget øl på markedet endda både varierende, spændende og utrolig godt øl, så det at få oplevelse, gå på opdagelse og blive inspireret er absolut ikke noget problem. Men det at lave sin egen øl er som med mad en helt anden oplevelse - ikke nær altid endda sjældent en bedre øl, men oftest en anden oplevelse, da ideen og historien er med.
Ølbrygning og madlavning kan og bør derfor også gå hånd i hånd: Dejligt at smage andres og dejligt når man selv gør. 
  Simpelt udstyr
Man kan sagtens lave øl i sine gamle gryde og lagre sin øl i åbne kar - lidt det man gjorde i gamle dage. Kræver stor set ingen investering i udstyr: Ved brug af en gryde, en si og helst et termometer kan man sagtens brygge øl - og sådan vi bryggede vores første bryg. Gryde med ca. 75 grader varmt vand tilsættes den valsede malt (kan købes valset). Temperaturen falder nu til ca. 65 grader. Via komfuret holdes temperaturen eller gryden isoleres, så den ikke mister varmen for hurtigt. Efter ca. en time hældes mæsk og urt gennem en si i anden beholder, hvorved mæsk sies fra. Urten hældes tilbage til rengjorte gryde hvorpå humle tilsættes og det hele koger ca. en time. Derpå hældes det hele gennem si igen så humlen sies fra, og den rene urt i beholderen skal nu bare ned under 30 grader inden gær tilsættes. Derå lægges et klæde over og det hele står ca. 10 dage, hvorpå den nybryggede øl kan drikkes :-) - men bliver bedre af at gemmes lidt.
 
Men bedre udstyr giver bedre øl - og bedre oplevelse. NæsteKlassisk hjemmebrygger system naturlige step er at sætte taphane i gryden samt si-indsats i gryden til mæsk (der efter mæskning hæves og urt koges direkte) og endelig er næste step en automatisk temperaturstyret gryde, typisk ombygget henkogningsgryde, som oftest kan rumme ca. 25 liter. Et naturligt step her er også erhvervelse af køleform, således den kogende urts temperatur hurtigt og bakteriefrit kan sænkes til ca 30 grader. De fleste hjemme bryggere har sådan anlæg - simpelt og relativt billigt, men der kan også købes ret dyre bryggesystemer efter denne metode.
Håndbryggerproces 
Næste step er typisk større anlæg med seperate gryder til de forskellige step, hvor der kan eksperimenteres og "leges" mere ligesom der lettere kan laves flere forskellige bryg ved at der laves paralelle processer. Men også dyrere, da hver proces skal have sit eget udstyr. Som med meget andet der er sjovt - udstyrsdelen vokser.
Et eksempel på dette er det der kaldes "Brutus Ten" bestående af tre gasstyrede kedler for vand, mæsk og urt. Vi bruger en afart af dette, hvor vores urtkedel er elstyret. Her haves gryde til kogning af vand, mæskegryde samt urtkogning gryde.
Giver mulighed for specifik styring af sine trin, giver mulighed for at have paralelle forløb kørende og dermed brygge flere varianter samtidig (vand koger til næste samtidig med at der mæskes og samtidig med at der er en urt der koger). 
 
Det at holde og styre mæsketemperaturen kan gennemføres på mange forskellige måde: En er at undgå tab ved at isolere mæskekarret, men oftest er dette ikke nok - der skal tilføres varme. Dette kan ske via en varmeflade i bunden af mæskekarret, via et RIMS system hvor den recirkulerede urt varmes op i en varmeflade eller via et HERMS system, hvor den recirkulerede urt varmes op i anden varmestyret beholder (se Navneliste). Et meget brugt system i Danmark - Braumeister, bruger en kombination af varmeflade i bunden, hvor urten pumpes fra bunden op gennem urten til toppen, således der sker en temperaturudjævning som en slags RIMS system, og vi har også en kombination i vores udstyr for hurtigere at kunne lave skift i temperatur.
 
Vores bryggeproces er tilsvarende reguleres via en PID/PLC styret varmeflade i bundet kombineret med et PID styret RIMS system på den recirkulered urt, der sættes en anelse højere end set-temperaturen, og søledes vi effektivt dels kan holde en konstant temperatur i hele karret, dels hurtigt kan hæve temperaturen.
 
For urtkogning er temperaturstyring ikke så vigtig. Her drejer det sig lidt om at koge så kraftigt som muligt (ofte noget over 100 grader, da urten er sukkerholdig), hels uden låg eller med sug for at undgå drip ned i gryden af  Dimethylsolfid (DMS), men stadig sådan at alt varmen ikke forsvinder. Vi har konstrueret et låg med "skorset" som kendt fra industrielle anlæg, hvor vi har let undertryk, således varmen stor set holdes i kedlen og dampen (DMS) forsvinder. Da vi gerne vil minimere DMS i vores bryg koger vi i minimum 90 minutter. efterfulgt af hurtig køling. 
 
I industrielt bryggeanlæg deles endda op i flere trin, da der mellem mæskning og urtkogning og mellem urtkogning og køling haves seperationsproces for adskillelse af væske og urt. I Brutus Ten systemer gennemføres dette med riste og sier. Sådanne industrielle anlæg ser principielt ud som vist nedenstående.
Industrielt anlæg
En komplet industri-anlæg har oftest let omrøring i mæskekarret, seperat sikar for separering af mæsk og urt, urtkogning med efterfølgende frasortering af trub i en Whirpool, filtrerings af øllet ved tapning samt lagring i temperaturstyrede tanke, se mere detaljeret på Carlsbergs fantastiske hjemmeside for "Fremstilling af øl - Fra Jord til Bord" eller SEBs illustrative procesbeskrivelse.
 
Oftest starter man som med madlavning med mere eller mindre færdige blandinger og følger processen og anvisninger nøje - senere eksperimenterer man mere og mere og endelig laver man egne opskrifter efter hvad hver enkelt foretrækker.
 
             Men det kræver ikke meget at komme igang.
 
Klassiske kobber kedler 
 
 
 
 
 
I gamle dage havde mange hjem et Bryggers - specielt på gårdene. Det var det sted man lavede øl: Bryghuset - som i folkemunde blev kaldt bryggerset, da kedler osv. også kunne bruges til meget andet som til kogning af suppe, vaskemaskine og julebadning. Men bryggers betyder bryghus - for det var om ikke det vigtigste så næsten det vigtigste, der forgik i hjemmet,
Bryggerset
Håndbryggeriet Humleporten  | humleporten@gmail.com