Chili
”Den lille stærke”
Planten:
Chili – eller Capsicum – er et urtenavn af natskyggeslægten med ca. 30 arter (samme som bl.a. kartoffel, tomat og aubergine – hovedparten fra Amerika). Natskyggeslægten er en del af Natskyggefamilien (Solanaceæ) – en familie af tokimsbladede helkronede urter med mere en 2000 arter. Frugterne er kapsel eller bær, og udgør både nytteplanter og giftplanter. Til familien er bl.a. tobak, petunia, jødekirsebær og capsicum. Der findes i dag hundredvis af sorter på chilier med vidt forskellig styrke, størrelse, form og farve.
Chili planterne er oftest små og ret stive halvbuske, der oftest kan overvintre og give frugt fra år til år. Der findes 27 arter af Capsicum, som findes i både vild og kultiveret form, men typisk tales der om fem hovedgrupper: Capsicum Annuum, der er den mest almindelige art, og indeholde de mildeste af chilierne. Annuum betyder årlig, og selvom de fleste Annuum planter dyrkes som et-årrige er de flerårige. Capsicum Baccatum også kaldt bærchili da Baccatum betyder "bærlignende" refererende til de bærlignende frugter med mange former som runde, klokkeformede osv., med meget stærke frugter, store blomster og blade. Baccatum er en gammel art, der er kultiveret i mindst 4.500 år. Capsicum Chinense, kaldes også Havanna-chili, da den bl.a. indeholder de stærke Habenero sorter (også kaldt Scotch Bonnet), og anses for værende den stærkeste chili af alle. Denne art er den vigtigste af de dyrkede chili øst for Andesbjergene i Sydamerika og klassificeres ofte som en afart af Capsicum frutescens. Capsicum Frutescens, en høj plante (op til 1,8 meter) og nærmest børstende – deraf navnet. Chili frøende spredes via fugle (Bird chili), da fugle ikke pavirkes af chiliers stærke capsicom. Capsicum Pubescens, der betyder "behårede", og den er særlig kendt for sine lådne blade – samt de sorte frø. Den giver frugt i mindst 10 år, og er måske den mest kulde-tolerante, hvorfor denne type var den mest udbredte i Inkariet og Andelsbjergene.
Styrken sidder i stoffet capsaicin, der er en alkoloid. Capsaicin er uden smag, men det virker lokalirriterende, hvilket giver den brændende fornemmelse. Det ligner ikke de andre "stærke" krydderier, der hver har deres specielle kemiske baggrund for styrken. Sennep får styrken fra senneps-olie (zingeron og allyl isothiocyanate), sort peber har styrken fra piperine og ingefær får den fra gingerol. Chili får styrken fra capsaicin. Det der adskiller capsaicin fra de andre stærke stoffer, er at indtagelse medfører en langvarig selektiv desensibilisering til smerten som capsaicinet forårsager. Indtagelsen kan være en enkelt stor dosis eller gentagne små doser. Det er denne effekt der er årsag til at man har så forskellig opfattelse af hvad der er stærk og hvad der er FOR stærkt. Inkarnerede chilispisere oplever ganske enkelt ikke styrken så kraftigt, og kan derfor tåle stærkere koncentrationer. Styrken i Chili måles i Scorville efter farmakologen Wilbur Scorville opstillede målemetode. Skalaen går fra nul Scoville enheder for en almindelig peberfrugt til 5 - 10.000 Scorville for en Jalapeño og 200 - 500.000 Scoville for Habañero. Ren Capsaicin har en styrke på 16 millioner Scoville, og de nye fremavlede super-chilier ligger på godt en million Scorville.
At Sanke:
Chilier kan ikke overvintre i Danmark så ikke muligt at Sanke chili i Danmark
Dyrkning:
Chili er let at dyrke. Frøene fra de tørrede frugter sættes i små spaunumpotter ved undervarme – placeres lunt og fugtigt. Planterne skyder derpå i løbet af 2 – 3 uger. Når de første blade viser sig pottes planterne over i større potter med kraftig pottemuld. Når der er dannet 3 – 5 blade knibes skudspidsen, så planten tidligt forgrener sig. Planterne vandes regelmæssigt, men må gerne tørre så bladene hænger en smule inden der vandes igen. Helt udtørring kan planterne ikke tåle. Og – chili planter er særdeles egnet til hydroponisk dyrkning, bl.a. også fordi chilier er meget modtagelige for lus (skal virkelig holde høje med det og hurtig gribe ind med skyldning, for lus overtager hurtigt hele planten). Chiliplanter kræver meget lys, god gødning og varme (ikke under 10 grader), men giver derpå både fantastiske blomster samt både umodne og modne frugter.
Planterne giver frugt fra juni til september, men de kan sagtens overvintre. Overvinter planterne indendørs skæres de lidt tilbage, men lad endelig en del af frugterne blive siddende. I efteråret og om vinteren kommer der kun ganske få nye blomster – som endda vanskeligt lader sig forstøve – hvorfor der normalt ikke kan høstes om efteråret og om vinteren.
Chili er overfølsom overfor ætylen, og bør holdes adskilt fra ætylen producerende frugt, modningsrum, orkideer og bør ikke udsættes for permanent stærk træk.
Bruges til:
Chili er særdeles velegnet i mad og givet navn til mange retter som Chili Con Carne, chilisuppe osv. Men chili kan være stærk, og det kan være svært at styre – og chili styrke er noget der skiller vandene: Nogle vil gerne have det stærkt, andre stor set uden chili. Chili bliver ved processering f.eks. opvarmning stærkere, men er også stærk uden opvarmning og her oftest endda flere andre nuancer. Derfor giver det god mening at kværne eller valse chili på mad umiddelbart før indtagelsen, hvor hver enkelt kan bestemme sin favorit. Her vil en valsekværn med mild, mellem og stærk chili giver særdeles god mening og være et hit på de fleste borde.
Ønskes mere smagsfulde chili med mindre styrke er det en fordel at fjerne skillevæggen og frøstolen, ligesom frøene (der er bitre og ikke specielt velsmagende), hvilket også er kendt fra Ungarsk Paprika.
Chili er særdeles velegnede til at tørre, f.eks. i dehydrator men kan også foregå langsomt køligt og tørt sted. Derved er frøene klar for ny produktion (sættes), frøstolen kan fjernes og de tørrede chili kan kværnes eller valses på sin mad i forhold til den styrke man ønsker
Særligt:
Chili kan anvendes som smertestillende middel. Chili øger simpelthen smertetærsklen ved gentagen indtagelse. Forskning antyder, at chili forebygger hjerte- og kar-sygdomme, hæmmer leverens produktion af kolesterol og har positiv effekt ved øre-, næse- og halssygdomme. På Karolinska Sjukhuset i Solna, Sverige har man udført forsøg som viser positiv effekt ved brug af chili overfor løbende næse og kronisk irritation (nysen). De gamle mayaers medicin mod halsbrand var 10 dråber Tabasco i et glas vand, som man så gurgler med. Capsaicin virker lokalirriterende (det der giver den brændende smag), og virker derved i nogen grad lokalbedøvende (også derfor det efterhånden virker mindre stærk). Udvortet chili virker derfor stimulerende på gigt, muskel og nervesmerter. Capsaicin stimulerer produktionen af endorfiner, kroppens egen morfin, og virker derfor opkvikkende. Chilielskere kan derfor få en lille rus, på samme måde som marathonløbere og andre med stærk fysisk udfoldelse kan få det. Det kan man blive afhængig af, der er dog ingen bivirkninger ved chili så der er ingen grund til uro!
Capsaicin er ikke opløseligt i vand, hvor det ikke hjælper at drikke vand hvis man får stærk chili. Ligeledes skal man være varsom hvis man plukker eller behandler chilifrø med bare hænder: Svært at vaske den stærke capsaicum af hvilket kan forårsage stærke smerter ved berøring på bar hud eller øjne.
For at læse mere klik 
