Hvede
 

Hvede

 
Slægten hvede har ca. 20 vildtvoksende og dyrkede arter, og kommer oprindeligt fra middelhavslandene og mellemøsten. Ordet hvede kommer af triticum, der er et af de ældste ord for beskrivelse af korn. De oprindelige urhvedesorter Emmer og Enkorn ses i dag mest af den ældgamle sort spelt (Triticum Spelt), der er en hybrid af de to sorte stammende fra det 2. århundrede f.vt.

Hvede er den største afgrøde i Danmark, og på næsten halvdelen af de 1,5 mio hektar, der dyrkes i Danmark, bruges til hvedeproduktion – næsten udelukkende vinterhvede, der sås efter høst og helst inden oktober. På verdensplan er hvede verdens næst-største afgrøde med 28,5% af kornforbruget, kun overgået af ris med 29% - tæt forfulgt af majs m ed 27% (til sammenligning udgør byg kun 7,5%, hirse/durra udgør 4,2% og resten inklusiv havre og rug udgør cirka 4%

I 50erne var det flot hvis man kunne høste 5 tons hvede pr hektar, men i dag er 10 tons ikke unormalt. Men andre steder specielt hvor der gødes kraftigt kan over 15 tons høstes.

Hvede bruges primært til mel for brød, pasta osv., men trods vores egen store produktion importeres halvdelen af den hvede, vi bruger til brødmel. Dansk mel har for lavt et proteinindhold, da højt proteinindhold kræver undergødning med kvælstof, og selvom brødhvede i Danmark må tilføres mere kvælstof end foderhvede gødes der i Danmark kun op til 16% af det økonomiske maksimale

En gammel form for hvede er spelthvede, der både er omtalt i Bibelen som en oprindelig hvedesort i mellemøsten og helt frem til vikingetiden var kendt i Europa. Spelthveden ligner ikke helt anden hvede, og har lavt udbytte hvorfor den efterhånden blev udkonkurreret af andre mere effektive hvedetyper. I Bayers og Schweiz blev den dog dyrket, og har herigennem nu trods sit lave udbytte (ca. det halve) fået en ny renæssance specielt omkring økologisk dyrkning. Samtidig er der også nogle, der har problemer med gluten mindre problemer med spelthvede, ligesom spelthvede mætter mere og giver en noget anden smag.

Hvede til brug i øl har været kendt ligeså længe som ølbrygning har været kendt, og hvede har så markant indflydelse på øllen at hvedeøl er særskilt opdelt. Hvede har et større proteinindhold end andre kornarter, hvilket dels giver smag i øllet (uklart) samt giver en markant, mælkehvidt skum, der har lagt navn til hvedeøl på tysk (Weiss) og belgisk (Witbier).
Håndbryggeriet Humleporten  | humleporten@gmail.com