Foredrag og smag / Foredrag om øl / Vurdering af øl (test)
 
Smag og behag er jo meget individuelt, og ikke noget ”rigtigt” svar.

Men foruden at omhandle ”hvad man synes” bør en vurdering jo forholdes til øltype (se Humleportens Periodiske system med 109 typer). På samme måde som det kan være svært at vurdere mælk vs. juice uden at vide hvad man smager på.

Denne lille ølsmagnings skabelon omhandler 12 (”øl-dusinet”) punkter vi finder særligt relevante – naturligvis stærkt inspireret af hvad man som brygger finder interessant og svært.

Punkter for vurdering af øl

 
Smagning af øl kan let blive "hvad synes jeg". Men hvad smager man på, hvad er svært at laver som brygger og hvad giver ifølge øs mening at vurdere på. 
 
ALkohol
Alkohol (C2H5OH) har betydning for at kunne skabe en øls karakteristika, da der kommer af de råstoffer, der bruges til at lave procenterne. Derfor siger alkohol også meget om hvad man kan forvente. En let drikkelig øl har oftest lav alkoholprocent og kraftigere øl oftest højere alkohol procent. Oftest er udgangspunkt for valgt alkohol procent bestemt ud fra regioner og landes skattesystem.

Procent defineres ud fra råvarer og vandmængde. En let øl kan trods pæn procent mærkes ”tynd”, en stærk øl kan endda også virke ”tynd” eller ”sprittet”.

Farve
Farven skabes af malte samt delvist om det er hårdt- eller blødt vand. Noget farve kan også komme fra krydderrier og tilsætning. Men efter at man gik fra krus til glas fik farve øget betydning – og får mere og mere betydning. Man vil gerne lave smuk øl, og farve er det første man ser når man skænker en øl.

Smag (den første af tre om primært maltens karakter)
Ved ølsmagning påvirkes alle smagsløgene, både de forreste og de bagerste med henholdsvis de søde og bitre smagsstoffer. Ved smag er det især en vurdering af samspillet mellem sødme, bitterhed og syrlighed ligesom umami er vigtig også ved øl. Umami betyder velsmag på japansk, og er sammen med surt, sødt, salt og bittert en af de fem grundsmage vi kan registrere. umami-smagen kommer bl.a. af mængden af aminosyren glutaminsyre i væsken, der igen bl.a. bestemmes af gærings- og fermenteringstid og intensivitet. Derfor er der også betydelig mere umami i øl en i vin (med champagne midt imellem).
Øllet skal gerne være i balance og virker harmonisk, og det gælder også eftersmagen ligesom hvordan øllet føles i munden.

Aroma (den anden af tre om primært maltens karakter)
Aroma er græsk og betyder "krydderi". Og da vi smager både med næse og mund skal der også være aroma i smagen. Aromaer i øl kan være meget som krydderurter: blomster, citrus, malt/brød/karamel/brændt, ligesom frugter som banan, ananas, abrikos osv. kan give aromastoffer (oftest estere). Aromastoffer kommer oftest fra malttyper og humletyper, men kan også forstærkes af krydderier, blomster, frugter osv. - stor set altid forstærket af valgte gærtype og tilstrækkelig lagring.

Fylde (den tredie af tre om primært maltens karakter)
Fylde - eller mundfornemmelse, er det man oplever når man har øllet i munden. Oftest er det første indtryk temperaturen, men dernæst kommer andre mundfornemmelser, som bidrager til vores samlede oplevelse som rundhed, sprudlende, flad, metallisk, munddækkende osv. Livlighed er et udtryk for indholdet af kulsyre i øllet, som varierer fra ”flade” engelske ale til perlende pilsnertyper. Viskositet er et udtryk for en væskes træghed. En øl med høj viskositet sætter gardiner, når den slynges i glasset.

Bitterhed
Bitterhed skiller ofte vandene, da vi fra naturens side er følsomme over for smagen af bitterhed, som er naturens "giftstoffer" eller forsvarsværk. Bitterhed i øl kommer primært, når man koger humlen ved urt-kogningen, og her virker bitterstofferne som værn mod bakterier og urenheder, og giver øl holdbarhed. En meget vigtig detalje ved smagen af bitterhed er, at den ofte kommer meget sent i form af en efterbitterhed. Derfor er man nødt til at synke en sjat af øllet for at få den fulde fornemmelse af niveauet for bitterhed i øllen og denne aroma.
 
Dette er en af de ting, der adskiller ølsmagning fra vinsmagning. Bitterhed har modsat tidligere i dag mange nuancer f.eks.: De tyske/tjekkiske humler er mere aromatiske - flere også kaldt ædle humler, de engelske humler mere kraftige med træ- og/eller jordnuancer, og flere af de nye specielt amerikanske humler har stærke frugt- og blomster nuancer.

Duft, bouquetprimært fra skum
Når man har set på øllet, er det tid til at dufte - få fornemmelse af dets bouquet. Vi smager både med både næse og mund. Mange specielt overgærede øltyper har udpræget frugtige dufte, som primært kommer fra estere (dvs. kemiske forbindelser, der opstår, når en syre reagerer med en alkohol). Men kan også komme fra humlevarianter, krydderier eller fra tilsat råfrugt.
 
Skummet kan indeholde frugtige aromaer (primært i overgærede øl), blomsteraromaer (florale aromaer) - der ofte er kraftige, samt krydrede aromaer, hvor det historisk set har været meget almindeligt at tilsætte krydderier til øl for at overdøve uønsket smag og aroma, men nu mere ses som et kolorit til den moderne ølkultur f.eks. til vinterens og i særdeleshed julens mørke og fyldige øl. Derudover er der den lidt mere diffuse gruppe af grønne aromaer, der primært kommer fra malte og som ses i både overgærede og undergærede øl. Ligeledes har vi de lidt specielle som søde aromaer (sødme er oftest en smags-sans) samt kemiske aromastoffer, primært relateret til gæringen eller eventuelt til mikrobiel aktivitet (ofte uønsket).

Skummets konsistens
Skummet er med til at give øllen aromatiske dufte, fylde og førstehånds indtryk. Faktisk gøres der fra bryggerens side meget for at skabe spændende skum. For lyse undergærede øl har skummet mindre betydning og glasset kan fyldes helt. For overgærede - og jo mørkere jo vigtigere, er skummet en vigtig del af øllets oplevelse - og glas vælges oftest ud fra sikring af disse aromastoffer.

Nogle skum er helt hvide som f.eks. hvede øl, andre er mere cremede og nogle har store perler, andre små perler, En "doven øl" kan normalt ikke skumme og virker flad. Gærtypen er med til at skabe spændende og duftende skum, men også mængden af CO2.

Indtryk
Når vi ser på flasken skabes førstehåndsindtrykket:

1: Er flasken spændende f.eks. i form, udsmykning, kapsel eller prop
2: Er etiketten spændende, sigende og forstående/attraktiv for det vi er på vej til at købe/smage

Helhedsindtryk:
Helhedsindtrykket er altid en parametre uanset hvor godt et indhold der er. Og her er der særligt to elementer at kigge på:

1: Lover øllen det etiketten siger. Mange etiketter er meget fantasifulde med fantastiske beskrivelser, og står der at der er kraftige frugt- eller mandel nuancer i øllen må dette jo også gerne kunne smages. Kan ske at kreativiteten ved udarbejdelse af etiketter er større end evnerne i bryggeriet!
2: Pris i forhold til oplevelse. Der er jo intet galt i at betale mere for en specialøl (eller mindre for en konsum øl), og pris og oplevelse bør jo et og andet sted harmonere.
I ølsmagnings skabelonen er der 12 punkter der vurderes og kigges på, men ikke alle punkter vægtes lige vigtige. I vedlagte fil ses hvad hver punkt i vores skabelon vægtes med.
 
Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk