Lidt om øl / Set på øl-ture
Beer

Set på øl-ture

Her er nogle af vores oplevelser fra øl-rejser rundt om i verdenen – slet slet ikke komplet, men vores reflektion på noget af det vi har set og smagt som inspiration på det at "besøge bryggerier når man tager rundt er spændende".
 
Et lille med: At få en oplevelse ved en øltur er faktisk svært, for ølbarer er ofte et udtryk uden indhold! F.eks smykker en by som Aarhus sig med mange superfine barer specielt i midtbyen, hvor der er et kæmpe udvalg af øl og endda mange tap-haner. Men tag ikke fejl: Udvalg om kompetencer om øl følges IKKE ad. Blevet populært at kunne smykke sig med mange øl, og på nogle barer virker det mere som et reklame-stunt end egentlig som et eksperimentarium i ølverdenen, og kender du ikke selv øllene er der svært at få vejledning. Selv på særligt spændende steder som Handverk skal man virkelig være heldig, hvis der er informativ rådgivning om øl, smag osv. ved bestilling af mad, og her har de endda ekstrem mange haner med et unikt udvalg fra egnen bryggeri, hvor der kræses om øllen - så ville jo ikke være svært at blive oprigtig imponeret, da der virkelig også laves fantastisk øl.
Men de fleste ølbarer efterlader en med et indtryk af, at en tur i supermarkeder og køb af øllen meget billigere med gennemgang af etiketten (eller en tur til Voldby og få oprigtig rådgivning om øllene man køber) reelt give en større oplevelse - medmindre man er på baren af anden årsag!
Mon ikke en tjener på en bare rimelig god restaurant og kendskab til mad og vin ville undre sig over hvorfor man har så stort et menu-øl-kort uden evne til at kunne italesætte dette mht. oplevelse, udtryk, smag osv. Gorden Ramsley vil nok sikre mindre udvalg men mere orginalitet i det udvalg der så er!
MEN, der er også oplevelse, der gør disse oplevelser til skamme som Malt i Aarhus, Christian Firtal i Odense, Basement Beer bar i Aalborg osv., hvor man på samme måde som nogle (mange) restauranter ser en dyd i at kende og vide noget om det man har for at kunne give kunderne en sand oplevelse!
 
Ved godt at steder som Aarhus Bryghus, Skagen Bryghus, Svanike Bryghuus, Refsvinge bryghus, Nørrebro bryghus osv. gør dette til skamme (for her er der virkelig oplevelse, viden, entusiasme osv.), men der er også bryghuse med bryggere og ansætte med sjælen langt nede i øllen...
 
De fleste af vores oplevelsesture går derfor til udlandet. Til Belgien, hvor det at servere og vide noget om øl er en dyd, til Tyskland, hvor udvalget er mindre men kvaliteten og kvantiteten er i top, til England hvor tradition er et ædelsmærke, til Tjekkiet hvor håndværket går fra far til søn og hvor priserne stadig er særdeles attraktive for endda særdeles godt øl og til USA, hvor det bare ikke kan blive ekstremt nok.


Tyskland

Tyskland er nærmest at betragte som øllets vugge, for der har været brygget øl endda industrielt i mange mange århundreder. Tysk øl forbindes også med undergærede lettere øl, hvilket dog ikke er helt rigtigt, for der fremstilles også kraftfulde og overgæret øl i Tyskland som bl.a kendt fra Kölch og Altbier. Men tysk øl er specielt, måske grundet Reinheitgebot som definerer hvad øl må indeholde, og trods Reinheitgebot ved EU domstolen blev ophævet i 1988, havde bestemmelsen eksisteret i Tyskland siden 1516, hvilket alt andet lige skaber en vis tradition.

Tysk øl er godt øl, men det er sjældent specielt krydret eller humlet. Til gengæld har tyskerne flere klassiske øltyper som Hellas, pilsner, dunkles, hvedeøl og bock – nogle endda gjort lidt mere som dobbelt bock og Märzen, som mange kender som Oktoberfestbier. Märzen er en stærkere øl, der tidligere blev Oktoberfestbrygget i marts – den sidste måned inden det blev for varmt. Reelt en fest med øl.

Oktoberfesten er også en klassiker for det at drikke øl i lange baner, bare krusene på en liter (Mass) viser, at her er det kvantitet, der tæller. Første oktoberfest var i 1810, og bortset for pauser grundet krige osv. har festen siden foregået midt i München på den 42 hektar store plads på Theresienwiese. Festen besøges af ca. 6 millioner mennesker hvert år, som drikker 6 millioner liter øl og masse af halve kyllinger, der er ”nationalret” til oktoberfest. Oktoberfest tivolOktoberfesten slutter i starten af oktober, men resten af de knap tre uger festen varer er reelt i september. Der er til stor ærgrelse for mange bryggerier, at det kun er de seks gamle klassiske bryggerier fra München, der må deltage på oktoberfesten med telt og ølsalg: Spaten, Augustiner, Paulaner, Hacker-Pschorr, Hofbräu og Löwenbräu. Både Spaten og Löwenbrau er ophørt med at producere, men de nye ejere har beholdt varemærkerne, så de kan deltage på Oktoberfesten. Men faktisk er bryggerierne en sand oplevelse af besøge også uden for festival tiden: Disse Augustinerkæmpe gamle og smukt moderniserede produktionshaller med serieproduceret mad og effektiv servering af øl er virkelig tilløbsstykker – man kan undre sig over hvorfor andre som Ceres i Aarhus aldrig har forsøgt sig med samme!

Men det er ikke kun i München, der produceres øl i Tyskland – Bambergdet gøres der faktisk stor set alle steder, men et sted er særlig kendt: Bamberg. Byen er grundlagt i 973, og byen har undgået ødelæggelse af diverse krige. Midtbyen kaldt Altstadt er som at kommer tilbage til 1700 tallet, og de 2300 fredede huse har også sat Bamberg på UNESCOs verdensarv-liste.  I centrum og omkring centrum er der alene 9 bryggerier, og Bamberg er det sted  verdenen med flest bryggerier på mindst areal. I centrum ligger det måske mest kendte bryggeri i byen ”Schlenkerla”, der er meget berømt for deres Rauchbier – skal bare prøves. Historien siger, at der i 1678 udbrød brand i bryggeriet, og røgen ødelagde malten på loftet. Det var fattige tider og bryggeren havde ingen anden mulighed end at brygge øl med den røgede malt - og alle elskede det, lidt som historien om skabelsen af Porteren i England. Det er nok tvivlsomt, om historien er sand, for i gamle dage var malten ofte tørret over brænde, der afgav røg, så røgsmag er velkendt - også  Danmark.

Navnet på bryggeriet skyldes efter sigende værtshusejer Andreas Graser, der i 1877 slingrede afsted når han gik, og det hedder på tysk ”Schlenkern”. Man kan også få Raugbier på Spezial, og overfor Speczial ligger bryggeriet Fässla, der er mere almindelig øl. Ikke langt derfra ligger Bamberger Weissbierhaus, der har specialiseret sig i hvedeøl. Lidt længere ude af centrum ligger Brauerei Keesmann, og tæt derpå ligger Mahr's, der fremstår meget autentisk. Selvom det er godt øl er det bortset fra Raugbier også lidt kedeligt og enssmagende fra bryggeri til bryggeri. Lidt længere ude fra byen ligger dog bryggerriet Ganstaller Bräu, der laver overgærede øl og gerne godt humlet.

Men Bamberg er meget mere – her ligger bl.a. også verdensWeyermann største specialmalteri Weyermann, der har sit eget lille testbryggeri, der kan gøre enhver mikrobrygger misunderlig. Ligeledes ligger øl-udstyrs producenten Kasper Schulz også i Bamberg.
 
Ikke så langt fra Bamberg ligger Rothenburg ob der Tauber, der er en lille og utrolig smuk by med stor berømmelse, beliggende i det vestlige Mittekfranken i Bayern næsten på ”grænsen til vinland”. Der findes ingen andre steder i verdenen, hvor middelalderen er Landwehr-Braubevaret så godt, som netop her hvorfor Rothenburgs indre bydel ligesom Bambergs bymidte også er på UNESCOs liste over verdensarv. Når man går gennem byporten, går man samtidig ind i en historisk verden udelukkende med gamle huse. Alle byens butikker er holdt i en urgammel stil, og man føler sig hensat til en anden tid. Og selv i denne lille, historiske by laver de fortrinlig øl, bl.a. Landwehr-Brau, der har bryggeri udenfor byen, hvor der også er udstilling af humle, men Landwehr-brau har også udskænkningssted i selv Rothenburg ob der Tauber. Rothenburg
Her sidder vi med en herlig Dunkel fra Landwehr-Brau ved siden af forretning Käthe Wohlfart i Rothenburg, hvor der er jul hele året rundt. Spændende og meget anderledes forretning – hvis man kan lide jul, og udstillingen i Rothenburg ob der Tauber er både flot, spændende og utrolig stor.

Hamburg, der jo er en rigtig smuk by faktisk med flere broer en Venedig og London tilsammen. Holsten Brygger har hovedsæde her, og er markedsleder i Nordtyskland. Holsten ejer også varemærket Astra – en klassisk brand i Hamburg specielt for St. Pauli. Begge er i dag en del af Carlsberg. I Hamburg er der også flere restaurant-bryggerier, hvor vi specielt kender Grönningen Privatbrauerei, der er en hyggelig kælder med klassisk bryggestil og Brauhaus Joh. Albrecht, der er et hyggeligt og godt tilrettelagt koncept med bryggeri-restauranter i Hamburg, Soltau, Bielefeld, Düsseldorf og Konstanz i Sydtyskland. En restaurant med god øl, god mad og meget hyggelig stemning. Men begge steder også klassisk god tysk øl – og ikke specielt, og umuligt at få noget specielt!Hansen Bryggeri Flensburg

Selv i Flensburg i centrum ved havnen er kommet et herligt restaurant-bryggeri - Hansen Brauerei, der har bryggeriet i restaurant lokalet - flot bryggeri. Desværre er sortimentet jo lidt traditionelt. 
 
Der ses jo en trend bland nye brugergrupper - bl.a som det ses i Berlin om nye krav til øl. Her er Reinheitsgebot ikke nødvendigvis et udtryk for et kvalitetstegn, men mere en begrænsning. Men Tyskland er proppet med mange og endda rigtig gode bryggerier, bryggerstablen er godt uddannet og masser af egne råvarer af både høj kvalitet og fornuftig pris. Så mon ikke vi de kommende år kommer til at se rigtig meget nyt og spændende øl netop fra Tyskland!


England

England har også en lang og stolt tradition for ølbrygning, og selv om England først meget sent i historien begyndte at bruge humle er England kendt for både Kent området med humle samt de bitre øl som IPA og bitter specielt med udspring i Burton. Men ellers kommer der rigtig mange klassikere som british ale, IPA, brown ale, bitter, Barley wine, Guinnessold strong ale, porter og stout fra England, og de tunge engelske overgærede øltyper står lidt i kontrast til de lettere tyske undergærede øl.

Udover at der findes en lang række Pub-bryggerier er der masser af bryggerier med endda meget spændende øl, og England er nok også det land, der inspirerer danske bryggere mest! Også nabolandene har skabt specialitet – i Skotland den mere maltede og mindre humlede Scottish ale, og på Irland Stouttypen Guinness, der bl.a indeholder nybrændt, umaltet byg tilsat nitrogen, og Guinness er både for smag, fylde og skum sin helt egen øl.


Belgien

Belgien er landet hvor der virkelig eksperimenteres med øl, og indrømmet: Vi er meget begejstrede for de belgiske øl. Her er øl af mange forskellige slags som de spontangærede Lambic øl, øl med bær og frugter, krydrede øl og de specielle trappist øl.Belgisk øl En tur til Bruxelles er jo en sand rejse udi det at eksperimentere med øl, og selv ved en lang ferie er det muligt konstant at prøve nyt. Ud over at være et sandt eldorado i smagsvarianter er det også et eldorado i glas: Næste hver øl har sit eget glas, og Belgier har endda en særlig måde at servere øl på. Men man skal passe på for belgisk øl er typisk stærk – endda meget stærk. I Belgien var der spiritus forbud på barer fra 1919 – 1983, som gav efterspørgsel på stærke øl, og det skinner igennem i Belgisk øl selv i dag, der ofte er endda meget stærkt.

I Belgien er der deslige tradition for at tilberede mad med øl, og der er mange retter med øl i fra svampe i øl, kød marineret eller kogt i øl, kager med øl og den specielle ret waterzooi.

Byen Leuven i Belgien er hovedkontor for verdens største bryggerikoncern AB InBev. Men trods der er et kæmpe bryggeri i Belgien er udvalget ikke blevet mindre – en udvikling vi også kender fra Danmark. Og der er et utal af spændende øl i Belgien, men for os er trappistøllene i en klasse for sig.

I en klasse for sig ligger Trappist Westvleteren, og specielt Weslvleterenderes 12 (XII) er helt enestående, og ikke tilfældigt denne øl specielt på hjemmesiden Ratebeer flere gange er kåret som verdens bedste øl. Denne øl er en Quadrupel med mere dristig smag end dubbel og tripel pendanterne, og den mørke let røde øl med meget maltet smag har moderat mængde af phenoler og lav bitterhed, men har både stor sødme og høj alkohol procent. Westvleteren 8 er en typisk Trappist dubbel, som er at sammenligne med Trappist Westmalle Dubbel og Trappist Rochefort 10 (der også er en quadrupel) – begge også fantastiske øl. Flaskerne på Westvleteren er alle siden 1945 solgt uden etikette, hvor alle de lovpligtige oplysninger er trykt på toppen. Trappist ølWestvleteren er også det eneste Trappist bryggeri, hvor munkene stadig gør alt ved brygning. Fem munke kører det meste af bryggeriet, men yderligere fem hjælper under aftapning. Der brygges kun når bryggeriet mangler penge – og bryggerne er sparsomme, hvorfor det også er svært at få øllen andre steder end på restauranten ved bryggeriet – og her endda kun i mindre mængde, hvilket jo ikke gør denne øl mindre interessant! På alle andre trappist bryggerier foregår brygningen på klostRochefortrene og overværes af munkene, hvorfor trappist øl ikke skal forveksles med Klosterøl, der blot er en varebetegnelse. Foruden Westvleteren, Westmalle og Rochefort findes der i Belgien Achel, Chimay og Orval - men der findes også Trappist øl i andre lande.

Udover Dubbel er der også Tripel øl, en lysere og oftest stærkere øl og meget kraftigere humlet øl, og endelig har nogle af bryggerierne en quadrupel - der er en sand oplevelsesrejse i smagsvarianter. Endelig har munkene på trappistklostrene 'en enkelt' øl, på Westmalle kaldt Extra med betydelig lavere procent, den som munkene drikker til dagligt og som fra tid til anden kan købes på klostrenes restauranter ved klostrene. Men mange andre en Trappist klostrene bruger disse betegnelser for deres øl.


Danmark

Der er utrolig mange fantastiske bryggerier med entusiastiske bryggere bag også i Danmark – jo reelt det der kendetegner mikro- og special bryggerier: Entusiasme! Danmark er det sted i verdenen med flest mikrobryggerier målt pr indbyggere. Rigtig mange store bryggerier er optimerede, styrede og kontrollerede endda ofte til det ekstreme – også mange gange nødvendigt for det er de sidste små optimeringer, der gør man kan tjene penge. Det betyder ikke, det ikke kan være super god øl, for mange gange er det faktisk endda rigtig godt! F.eks. er der jo ingen der reelt kan matche en Carls Special i denne klasse!

Men store bryggerier betyder også store kvantiteter, og det har kun mening hvis man vil ramme et stort publikum (nogle søger også at ramme et stort publikum, hvor pris og gerne lav pris er essentielt!). Og her kommer så mikro-, hånd-, og special bryggerier ind i billedet. Mindre kvantiteter, men flere råvarer og mere specielle øl! Mange – men langt fra alle – mikrobryggerier ser også en ære i at lave noget specielt, autentisk, lokalt osv., og for os er det det der gør mikrobryggerier (og hvad disse ellers kaldes) interessante. Oftest (stor set altid!) er kapacitetsudnyttelsen for lav, meget manuelt arbejde, begrænset effekt af stordrift osv., så den højere pris er sjældent alene baseret på bedre kvalitet, men skal ses i originalitet, specialitet samt det at det er unikt. Det være sig i råvarer, ingredienser, procesudstyrer osv., men næsten altid indeholder det entusiasme hos den enkelte brygger.

Vi har haft fornøjelse af at se adskillige bryggerier og snakket med utallige bryggere. Ifølge Bryggeriforeningen er der i 2014 120 bryggerier i Danmark inklusiv de fire store, men ifølge Beerticker.dk er der 148 bryggerier inklusivt kontraktbryggerier samt adskillige gårdbryggerier - samlet betyder dette knap 1000 nye øltyper på markedet årligt. Disse små bryggerier dækker 5,9% af det samlede ølsalg i Danmark.

Modsat mange andre steder i verdenen er danske mikrobryggerier sjældent restaurant bryggerier, men sælger lokalt på barer, i butikker, på nettet osv., og der kommer flere og flere fantom bryggerier, hvor man får brygget sin øl med sine opskrift på et bryggeri, der er optimeret til at kunne prstere høj effektivitet. Sådan fantombryggerier kan være danske eller udenlandske, men en del af autensiteten er ihvertfald væk på disse bryggerier!
Heldigvis er der da stadig flere mikrobryggerier med tilknyttet restaurant således mad og drikke, oplevelse og øl samt hygge og øl som det skal går hånd i hånd (parring). 


Polen

Polen er et ølland – og en befolkning, der godt kan lide øl. Men Polen har også haft en meget speciel historie: I en årrække var Polen en stormagt i Europa i den polsk-litauiske Realunion fra 1569 til opløsningen i 1795, hvor Polen blev delt mellem Prøjsen, Østrig og Rusland. Efter 1. Verdenskrig blev Polen igen skabt og fra 1926 styret som en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen angrebet af både Tyskland og Rusland med det formål, at Polen skulle deles igen, og befolkningen led meget under krigen. Efter krigen blev Polen kommunistisk, men fra 1990 kom der store ændringer med Leck Walesa og Soldaritet. Øl i Polen har også været til tørst – ikke til nydelse, men der er alligevel mange specialiteter fra Polen f.eks honningøl og øl med sirup, gerne hindbær sirup. De mest kendte ølmærker i Polen er Zywiec, AmberLech, Tyskie, Warka, Zubr, Lezajsk og Kasztelan. Polsk øl er billigt, men dog også normalt ret kønsløst. Men som man ser mange steder skaber dette også et modtræk især også i en land, hvor der er økonomisk fremgang. Og mange mindre bryggerier og mikrobryggerier er kommet med spændende øl og endda øl til særdeles fordelagtige priser. En tur til Østersøbyen Gdansk er et bevis på dette. Her er foruden det ret store Amber Bryggeri lidt uden for byen (øllen smager faktisk af noget) også flere rigtig gode og hyggelige restaurant-bryggerier i den gamle historiske by.

Brovarnia bryggeriet i Hotel Gdansk er et rigtig smukt bryggeri,Gdansk Hotel der endda er kåret til Polens bedste Mikrobryggeri i 2015. De smukke Schulz kobber-kedler står smukt i bryggeriet og skaber en smuk kulisse, hvor der også er frit udsyn til mæskekar og lagertanke. Restauranten fungerer som klassisk bryggeri restaurant, men på 1. sal er der gourmet restaurant – det er jo et hotel. Som helt klassisk ret serveres bl.a svineskank marineret i øl med hvidkål og kartofler.

Bryggeriet serverer forskellige bryg – af en eller anden årsag også en ret tam pilsnerøl, men det skal man åbenbart. I deres Porter har de sparet på røgmalt ligesom de har en kraftig hvedeøl.

Ikke langt herfra parallelt med den flotte gågade Dlugi Targ Browarligger endnu et bryggeri med restaurant - Browar Piwna (Browar betyder bryggeri). Flot bryggeri midt i restauranten og lagertanke i kælderen, og specielt deres American ale er kraftigt humlet med amerikanske humler – virkelig en fantastisk smagsoplevelse, hvis man er til kraftige frugtagtige humler.

I den nordlige del af Gdansk i bydelen Sopot ligger der på den flotte gågade endnu en bryggeri med flot restaurant Browar Miejski – Sopotdet hele virkelig gennemført. God mad, og øllen er også god, men igen mere klassisk og tro mod typerne.

Restaurant bryggerierne har delvist åbnet op for at man kan se bryggeprocessen, men køkkenerne er lukket inde. Virker mærkeligt, for hverken ved brygning eller ved madlavning bør der jo være noget at skjule!


Litauen

Litauen har en øl - Svyturys, der er særlig kendt og udbredt. LitauenBryggeriet er mest kendt for pilsner øl, og er i dag en del af Carlsberg gruppen. I Litauen er der først lige begyndt at komme speciel øl, men det er ikke specielt udbredt endnu - kun som importeret øl. Litauen er stadig mest til Pilsner typer.
 
 
Portugal
 
Oftest forbindes Portugal med vin og i særdeleshed Portvin, der i fremstillingsproces kan minde om Mjød med kort gæring, hvorpå gæringen stoppes med sprit, der giver sød og ret stærk dessertvin.
Savina
Men også i Portugal er man blevet glade for lettere og svalende øl. I 2011 startede det første microbryggeri Savina i Porto - portvines hovedstad (ihvertfald mht. lagring og afshipningsby). Savina er et dejligt lille bryggeri, der laver fantastisk øl, hvor der ikke spares på gode (importerede) råvarer. F.eks er deres IPA på 60 IBU med stærk Cascade duft, og både deres stout og Amber smager bare godt. Ovenfor giver brygmesteren en lille smagsprøve.
 
De har kun en undergæret øl, som er en stærkere humlet pilsner. Processen baseres på en mæskekar/urtkogning og Savina procesfilterkar. Efter mæskning pumpes massen til whirpoolen, derpå pumpes urten tilbage til mæskekarret for urtkogning  i samme kar som mæskening, og herefter til køling inden gæring. Fungerer ret godt, og deres forsøgsanlæg er bygget på samme måde.
 
Foruden bryggeri har Savina en butik med salg af alt muligt udstyr og råvarer til hjemmebryggere. Ganske fint sortiment. Efter en dag med portvinssmagning i Porto´s smukke Savina and portvinportvinskældre er der intet så godt som en forfriskene, kølig og gerne godt humlet øl, der jo er et herligt supplement til de søde portvine.
 
Microbryggerier ses efterhånden flere steder i Portugal dog ikke i samme udstrækning som i Danmark. Hænger måske også sammen med den store turisme, men Savina er et spændende microbryggeri. Men også i den stolte universitetsby med det uovertrufne flotte bibliotek (også på Unescos liste) har de en stort Microbryggeri Praxis, der laver fortrinlige øl, specielt deres Dunkel og Amber (Amber populært bland Portugisiske microbryggere :-)), og her er endda gjort ekstra meget ud af flasken og kapselbeskyttelse: man kan godt se det er et portvinsland, for imponerende flaske og indpakning.


Australien

Australien er mest kendt for Foster øl, der i dag er en del af verdens næst største bryggerikoncern SAB Miller. Men Australien har primært efter amerikansk forbillede en række endda særdeles spændende mikrobryggerier med endda meget specielt humlede øl, typisk baseret på de nyere australske humletyper.
 
Specielty en Austraqlian Sparkling Ale skal prøves trods den minder mest om en kraftig karboneret pilsner. Men vidner om et ølland, der er meget mere end Foster.

Asien
Kina, Thailand

Asien er kendt for lette, alkoholsvage og svagt humlede øl, og det er svært at opdrive øl med meget smag. Som om Asien ikke rigtig er klar til denne bølge selvom der er enkelte tiltag, f.eks har Paulaner etableret flot hotel med bar i Xamen, Kina.


Heldigvis er der mange steder i verdenen, hvor man støder på specielle mikrobryggerier, der har kredset om både bryg og oplevelse. Og for os er det at have et microbryggeri ikke nok i sig selv, for mange af de store bryggerier og her i særdeleshed Carlsberg laver jo fortrinligt og lækkert øl. Der skal mere til som microbrygger - noget der berettiger en mer-pris. Det skal være en oplevelse!
 
Vi har besøgt mange steder - endda rigtig mange steder, hvor vi har fået special øl og tænkt: Er det bare det? Oftest forbinder vi det at der er special øl med et udskænkningssted, men er der også spisested er det som regel mulighed for en særlig oplevelse - men ikke altid. Et eksempel er Tuxer Bier i Zillertal, der er et lille microbryggeri i enden af Zillertal, Østrig midtTuxer bier i Tuxerdalen. Alt er på plads, flot og veludrystet bryggeri og egentlig flot restaurant med gode varer. Men som det ses mange steder har de for at ramme flest mulige kunder kun to øl-varianter - en pilsner og en hvede, og de smager som om det er samme gær og samme humle, der er brugt. I smag er de endda ikke speciel i forhold til den helt store industri konkurrent Zillertal øl! Selv restauranten har ikke speciel udskænkning eller glas, og der er ingen varer baseret på øl, ligesom bryggeriet kun kan ses udefra, hvor man ikke føler man besøger et bryggeri! Svært at få en oplevelse udover hvad der fås alle andre steder.
 
I vores optik synd: Går man på microbryggeri vil man da have en på smagsoplevelsen eller ihvertfald en historie, og bryggeriet i Tux er desværre blot en af mange, hvor man (måske mest som brygger) føler sig snydt!. Vi vælger at tro, at sådanne steder vil dø ud (deres egen skyld), hvorfor der også fremover vil kunne erhverves billigt, brugt og godt udstyr for dem der virkelig vil starte op med smags- og særhed oplevelser :-).
 
Modsat ses jo f.eks i toldfristedet og skiområdet Lavigno i Italien et rigtigt hyggeligt bryggeri med restaurant, der bare er et godt alternativ til de lette øl og ofte benyttede hvede øl på pisterne. De påstår det er Europas højest beliggende bryggeri, og bare det at besøge bryggeriet er en oplevelse med god atmosfære og valgmuligheder af spændende øl, maltsække som loftdekoration og massive borde. En oplevelse, og så har det lagt bryggeriet/restauranten midt i byen som en perfekt afslutning på en ski-dag. 
Omkring skiområderne ved Mont Blanc er det et fransk bryggeri, der laver en meget speciel nærmest grøn øl, baseret på alpernes fine vand og krydderier. Smager specielt, og ser specielt ud, men virkelig en oplevelse, men her er ikke tilknyttet spisested eller andet - øllen er så speciel at den kan stå alene. De har også pilsner og hvedeøl som kan købes på barene i Vak dÍsere, Val Thorens/de Tre Dale osv., og ret hyggeligt.
I Goslar i Harzen, Tyskland laver bryggeriet bl.a. sin Gose øl, som efter sigende skulle være baseret på en mange hundrede år gammel opskrift, og her kan man både spise og smage øllen mens man ser kedlerne og bryggeriet - virkelig en oplevelse, historie og super atmosfære, og måske mere historie i øllen end smag, men det er et og andet sted også OK.
 
Specialiteter

 

 

 

 

 
 
 
 
”At rejse er at leve" er et berømt citat fra H.C. Andersens i "Mit Livs Eventyr" fra 1855. Og H.C. Andersen var mere rejsende end andre kulturpersonligheder i samme periode, og han kom vidt omkring selvom pengene var små og transport var omstændeligt i hestevogn eller på skib. H.C. Andersen begyndte på sine rejser, da han var 25 år gammel og han fortsatte til han var 68 år. Rejserne var til stor inspirarton  for H.C.Andersen - noget mange sidenhen givet også har oplevet.
 
Vores rejser er derfor også til inspiraton - naturlgvis ikke altid rene øl-inspiratons rejser, men modsat ser vi os ikke for fine til at smage en lokal øl eller aller-helst besøge et mikrobryggeri og gerne med restaurant, når vejen går forbi. Og ndrømmet - vi sikrer tit at vejen går forbi!
Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk