Lidt om øl / Ølforbug og produktionen
"Han var en klog mand, der opfandt øl."
Platon

Ølforbug og produktionen i hele verdenen

Danmark er historisk et øl-land, og alle de lande, der omgiver os er øl-lande. Klima og kultur har gjort, at man i århundreder har brygget øl på vores breddegrader. Men ølsalget er for nedadgående i Danmark - endda kraftigt faldende de seneste 25 år med et fald på over 25%.
 
Der er mange årsager til at ølforbruget i Danmark er faldende. En væsentlig årsag er naturligvis, at øldrikkeri på arbejdspladsen er faldt drastisk, ja faktisk har der været noget der lignet en kulturrevolution på dette område. Ligeledes foretrækker mange unge søde drikke med sodavand blandet med alkohol som Somersby m.fl., og faktisk kan 29% af kvinderne slet ikke lide øl, men foretrækker vin eller de søde drikke.

I 1999 kom godt halvdelen af danskernes samlede mængde alkohol nemlig fra øl, mens bare 37,6 % kom fra vin. I 2009 stod vinen for små 44 % af danskernes samlede mængde ren alkoholindtag. Øllet stod for 39,5 % - og set gennem ølflaskens optik er det en skidt udvikling. De seneste 10 år er den samlede alkohol mængde stor set stabil i Danmark, primært grundet nye drikke med alkohol i sodavand, der specielt er faldet i de unge og meget unges smag.
 
Nedenstående figur viser udviklingen for ølforbrug og vin-forbrug i Danmark, målt som den indtagne alkohol på basis af mængde.
 
Indtagelse af alkohol
 
Det er mændene, der står for hovedparten af ølforbruget, op til 70 - 80 % af Danmarks forbrug. Og det kan undre ud fra et sundhedsmæssigt aspekt,da der er mindre alkohol og færre kalorier i øl end i vin, og derfor feder øl ikke ligeså meget. Ligeledes er det primært den ældre generation, der står for vinforbruget: De 55 - 74 årrige drikker knap 5 gange så meget vin som de 15 - 34 arrige og ca. det dobbelte af de 34 - 55 årrige.
 
Samtidig har der i perioden været to andre væsentlige tendenser: På ølmarkedet er kommet meget specialøl, der er både kraftigere og dyrere. Der drikkes derfor ikke så meget øl, når det både er kraftigere og dyrere. Modsat er vin blevet billigere, og kommer i større emballager endda kartoner.
 
Selv når der kompenseres for, at vin er stærkere end øl, og der måles på mængde væske, ses et fald i ø-forbrugl og stigning i vin-forbruget, men ølforbruget målt på mængde er stadig større end vinforbruget i Danmark når der måles på mængde  væske.
 
Øl og vinbrug
 
Selvom der på verdensplan sælges betydeligt mere øl end vin er det også kendetegnende, at de fleste lande er enten eller. Men Danmark er både vin og øl endda i næsten samme mængde,noget der også ses i f.eks. Luxemburg. Mange lande er også delt i dette område som f.eks. Kroatien, der er et øl-land, men det sydlige Dalmatien er mere italien inspireret og derfor mere vin-land. Samme see i områder i Tyskland ligesom der selv Frankrik, hvor der er deciderede øl-områder og decidere3de vinområder. Øl og vin er dog generelt noget, der deler syd og nord Europa, men hver gang der sælges en liter vin på verdensmarkedet sælges der 8.000 liter øl.
 
Nedenstående figur viser rækkefølgen i ølforbrug pr indbygger - målt pr liter, hvilket kan være en svær størrelse, da der er meget stor forskel i øls styrke. Derfor er der også forskellige statistikke på dette område, men nedenstående er branchens egne tal.
 
Øl forbrug pr indbygger
 
Tjekkerne er i særklasse det mest øl-drikkende folk, men mange lande følger godt med, specielt de midt- og nordeuropæiske lande. Men nye markeder som Rusland, Kina, Brasilien, Mexico og rigtig mange nye afrikanske og asiatiske lande har virkelig fået smag for øl.
Øl i verdenen
Europa drikker stadig meget øl, men Asien - specielt Kina og Japan er blevet meget glade for øl, ofte varianter med store mængder ris tilsat. Sydamerika og Nordamerika er også øl-kontingenter, og her tilsættes ofte majs til øl.
 
Når store lande bliver storforbrugere af øl bliver der også etableret, skabt og opført bryggerier direkte på de enkelte markeder. Og verdens folkerigeste land er også verdens største ølproducent, stor set alene for produktion til eget marked.
 
De helt store producenter af øl er naturligvis også Kina, Brasilien og Rusland, USA, Mexico og Japan, hvor de gamle store lande som Tyskland og England dog stadig har en stor produktion, der endda overstiger deres eget forbrug. Nedenstående ses de lande med størst produktion af øl, opstillet som procent af den samlede verdensproduktion.
 
Verdens ølproducenter
 
Selvom øl-forbruget i "det gamle Europa" er faldet de seneste år stor set i alle lande opvejes dette så rigeligt af stigningerne i de andre lande som Rusland, Kina, Ukraine, Mexiko, Brasilien - ja selv flere afrikanske lande som Nigeria m.fl., således at den samlede produktion reelt er stigende med ca. 1,1% årligt.Nedenstående ses verdensproduktionen de siste 5 år.
Udvikling i verdensproduktionen af øl
Men markedet for øl er presset, og de sidste år har vi set store opkøb og fusioner, konkurser og overtagelser, således at man i dag reelt sjældent ved hvem der ejer hvem. Verdens fire største bryggerikoncerner sidder således på knap 50% af hele produktionen. De fire største bryggerikoncerner har alle hovedkontor i Europa (Belgien, England, Holland og Danmark). Men der kommer også nye koncerner specielt fra Asien ligesom det nye og potentiellt store kontingent Afrika kun i begrænset omfang er kommet med på bølgen.
De fire største koncerner
 
AB InBev blev skabt i 2008, da verdens 3. største bryggeri koncern InBev købte verdens største bryggerikoncern Anheuser-Busch for det historiske store beløb på 52 mia$. AB InBev har hovedkontor i  Leuven, Belgien. På verdensplan har AB InBev knap 20% af markedet, men i USA har koncernen knap halvdelen og endda mere i Brasilien. AB InBev beskæftiger 150.000 personer i 24 lande, har over 200 brands hvoraf 17 mærker genererer over 1 milliard dollars om året. Det mest kendte varemærker er Budweiser, Stella Artois, Leffe, Beck´s, Hoegaarden, Staropramen, Corona m.m.m.

SAB Miller betyder oprindeligt South African Breweries, der startede i 1895 for at servicere det voksende marked for minearbejdere og guldgravere i og omkring Johannesburg. Fra 1990erne begyndte firmaet at gå internationalt, og i 1999 blev dannet et engelsk baseret holdingselskab, der i 2002 overtog Miller Brewing, hvorfor hovedkontoret i dag er i London. Bryggeriet har overtaget en lang række bryggerier, bl.a Fosters, Grolsch, Miller, Pilsner Urquell, Peroni samt det tidligere næst-største bryggeri i Sydamerika, Bavaria Brewery fra Columbia (navnet skyldes at bryggeriet var startet af en tysk emigrant).
 
SEB Miller og AB INBev er ved at fusionere til verdens i særklasse største bryggeri koncern med ca. 30% af markedet. 

Heineken er verdens tredje største bryggerikoncern, grundlagt i 1863 af den 22 årrige Gerard Adriaan Heineken i Amsterdam, som købte bryggeriet 'De Hooiberg' (Høstakken) i Amsterdam, og allerede i 1873 skiftede bryggeriet navn til 'Heineken's Bierbrouwerij Maatschappij'. Grundlæggerens søn, Henry Pierre Heineken ledede virksomheden fra 1917 – 1940, hvor han gennemførte et enormt arbejde med at sikre ensartet kvalitet og skalaproduktion. Henry´s søn, Alfred Henry Heineken kom til i 1940, og det var bl.a. Alfred, der tegnede Heinekens karakteristiske grønne flaske og logo. I 1968 fusionerede Heineken med Amstel, som senere blev lukket ligesom Heinekens gamle produktionslokaler i Amsterdam i dag er virksomhedsmuseum.

Heineken er Europas stærkeste ølmærke – og et af verdens største, men udover Heineken har koncernen 170 andre brands bl.a. Tiger, Amstel, Murphy´s, Cruzcampo osv. På samme måde som Carlsberg havde Emil Christian Hansen havde Heineken en elev fra Louis Pasteurs, Dr. H. Elion, der i 1886 rendyrkede en ølgær til Heineken, hvorefter Heineken fra 1887 brugte denne gær og gik over til undergær. Nogle siger Heineken stadig bruger denne gær, hvilket er en nøgleingrediens i Heineken øl.

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af J.C. Jacobsen. J.C. Jacobsen havde overtaget sin fars hvidølsbryggeri, men begyndte nu stærkt inspireret af tyske bryggerier at lancere undergæt bayerskøl, der krævede langvarig og kølig lagring. Først i 1883 lykkedes det bryggeriets laboratorieleder Emil Christian Hansen at rendyrke den ølgær, der siden har været grundlaget for Carlsberg til pilsnerbrygning og er opkaldt efter bryggeriet Saccharomyces carlsbergensis. J.C. Jacobsen var fremsynet også teknologisk, og laboratoriet havde flere erkendelser udover rendyrkning af gærstammer såsom bestemmelse af nitrogenindhold, ph-skalaen osv. Men Carlsberg indførte allerede i 1847 dampkraft, havde deres første køleanlæg i 1878 og havde allerede i 1881 elektrisk lysanlæg.

Foruden at have opkøbt eller fusioneret med en lang række danske bryggerier ejer Carlsberg en lang række brands over hele verdenen bl.a. Tuborg, Kronenbourg, Baltic Beverages Holding, Ringnes, Holsten Brauerei, Astra, Grimbergen,  m.m.m. samt andre drikke som Somersby og Ramlöse,

Dette er de fire helt store, men der er andre store, bl.a. de tre store kinesiske:

* China Resources Breweries, der næsten producerer det samme som Carlsberg, og har en markedsandel på 6,9%. Bryggeriet er stadig afhængig af ekspertise fra Europa, og har joint venture med SAB Miller. Specielt kendt for deres Snowbeer
* Tsingtao Brewery, der er vokset støt de seneste år, og er et stærkt brand ligesom de var en af ​​hovedsponsorerne for OL 2008 i Beijing. Siden 1972 har bryggeriets produkter også været solgt i USA, og de sidder på ca. 4% af markedet

* Beijing Yanjing beer company er vokset med raketfart i Asien. Bryggeriet blev etableret for kun 30 år siden, men siden har det udviklet sig fra at være en lille virksomhed til en magtfuld bryggerikoncern i den asiatiske region, og har en markedsandel på ca. 2,9%. 

Molson-Coors fra USA/Canada har lidt større markedsandel på 3%, selvom det var Molson-Coors, som i sin tid opfandt dåseøllen. I 2012 overtog selskabet den tjekkiske bryggerikoncern StarBev, som blandt andet brygger Staropramen, hvorved de fik et stort marked i det stærkt voksende marked i Østeuropa. 

Den japanske bryggerikoncern Kirim er kendt for sine fancy ølkreationer, som f.eks. den frosne øl. Bryggeriet, som er en del af industrigiganten Mitsubishi, er på hjemmemarkedet mindre end konkurrenten Asahi, men globalt er Kirin større med en markedsandel på 2,5%.

Det franske selskab BGI / Groupe Castel sælger ikke kun øl, men også vin og sodavand. Især i Afrika er det franske firma godt positioneret med mærkerne Castel og Flag, og BGI har en markedsandel på øl på 1,4%.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Verdens ølproduktion stiger og stiger, og i dag produceres knap 200.000.000 tons øl årligt, fordelt som vist figuren nedenfor. Dette er 7 - 8 gange så meget som den årlige produktion af vin på verdensplan.
Fordeling af verdensproduktionen
For 10 år siden var produktionen i Europa, Asien og Amerika (Latin- og Nordamerika) cirka lige store, men siden er der sket meget. Både Europa og Nordamerika har faktisk de sidste 20 år oplevet et konstant fald i produktion og forbrug, og dette endda til trods for at der netop på disse markeder er kommet endda mange micro- og special bryggerier med tilbude til mange flere og et mere kræsent publikum. Heller ikke nogen tvivl om at mikrobryggerier har bremset tilbagegangen på disse markeder - lidt, men selv i Danmark, der har verdens rekort med fleste mikrobryggerier pr indbyggere (ifølge Bryggeriforeningen er der i 2014 120 bryggerier i Danmark inklisiv de fire store, men ifølge Beerticker.dk er der 148 bryggerier samt kontraktbryggerier samt adskillige gårdbryggerier - samlet betyder dette knap 1000 nye øltyper på markedet årligt). Disse små bryggerier dækker 5,9% af det samlede ølsalg i Danmark.
 
I Asien har der derimod været stor og kraftig fremgår konstant de sidste mange år ligesom Latin Amerika vokser. Men det område, der vokser kraftigst, er Afrika, hvor der nærmest ses et boom - måske endda et boom, der vil holde i mange år da kontinentets størrelse ikke svarer til forbruget. Mellemøsten voksede tidligere meget, men siden de mange konflikter i områder er dette marked faldt meget.
 
Udvikling i øl
Håndbryggeriet HUMLE Porten