Vores øl / Rød Rav - Perikon
En smuk øl med masser af maltsmag og strejf af perikon. Øllets farve kommer særligt til udtryk hvis lys kan spille i øllet, hvorfor et tyndere glas med flere tykkelser er velegnet, og pokal glas er velegnet.
Amber altbier

Rød Rav med Perikon

 
Rød Rav er en rødlig øl som det danske flag, mild og sød i smagen og en eftersmag fra perikon.
 
Udover de rødlige malte og wienermaltens karakteristika, er denne øl i flere omgange krydret op med prikbladet perikon. Et herligt og særligt aromatisk krydderurt, der giver en frisk, og frugtagtig smag i øllet. Ligeledes tilsættes der knuste perikon blomster (røde) under gæringen sammen med rødder fra Tormentil (svenskrød), således der fremkommer en særlig flot naturlig rødlig farvenuance, som kendes fra prikbladet perikon, når man gnider blomsterne mellem fingrene.
 
Rød Rav kan minde om Amber ale – eller rav farvet øl, er en betegnelse på øl, der primært anvendes i Australien, Frankrig og USA for blege, rødlige øl baseret på amber- og krystal malt. Den tyske pendant lignende øl er Altbier fra Nordvest Tyskland med oprindelse fra Schmacher Brauerei i Düsseldorf, der åbnede i 1838. Altbier er en overgæret øl, der skiller sig ud fra de klassiske undergærede øl, der er fremherskende i Tyskland. En mørkere kobberfarvet øl oftest baseret på Wienermalt, dog lagret ved lavere temperatur end normalt for engelske ales, som giver mere rund smag lidt som kendt fra de undergærede øl.
 
Humleportens "Rød Rav". er en flot rødlig og mild øl, der har en frisk smag, der har en alkoholprocent på 6,1%, en farve på 25 EBC og en bitterhed på 30 IBU.
 
 
Humlerne i urtprocessen er primært baseret på de tyske typer. Foruden den tyske bitterhumlen Taurus indgår de tyske ædel- eller noble humler Spalter og Tattnanger. Taurum er en kraftig bitterhumle udviklet på Humle Institutet i Hüll, Tyskland, hvis styrke primært er det høje indhold af alpha syre, men også Myrcen, der giver en herlig parfumeret smag – også derfor Paulaner bruger Taurum til deres Oktoberfest bier.

Spalt eller spalter er en af de fire ædle humler, stammende fra det mindre område Spalt i Tyskland. Udbyttet er lavt, hvorfor der på forskningscentret i Hüll er lavet en mere effektiv og stærkere Spalter Select, der har samme smag. Giver en herlig mild og let krydret blomstersmag, og kan på mange måder minde om to andre noble humlearter: Saaz og Tettnanger. Saaz er svær at dyrke i Danmark. Spalter har lidt af alt - men mange æteriske olie, og har derfor en nuanceret smag. Tettnanger fra Tettnang ved Bodensee i Tyskland ved Schweiz er en anden af de noble humler, der minder lidt i smag om Spalter, men har større udbytte. Bruges også trods det lave alpha syre indhold som bitterhumle specielt i lagerøl grundet stort indhold af farnesen olie. Tattnaner indgår derfor også som aroma sammen med Perikon ved tørhumling.
 
Rød Rav bør nydes ved 10 - 14 grader, og udover at Amber Altbier er lækker en lun forårs- eller sommerdag, er Amber altbier velegnet til brød og kylling, fiskretter, italienske retter, krydret mad desserter med frugt.
 
Perikon (Hypericum) er en flerårige løvfældende urt eller halvbusk med 40 – 60 cm opret og stiv vækst og et kraftigt og dybtgående rodnet.  Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler), blomsterne er gule og 5-tallige med mange støvdragere. Perikon er en planteslægt med ca. 370 arter som overvejende gror i tempererede egne, dog er der også flere arter i tropiske højbjerge

I Danmark vokser syv arter, hvoraf de almindeligste er prikbladet perikon (Hypericum perforatum) og kantet perikon (H. maculatum). Begge arter træffes hyppigt på lysåbne skrænter, overdrev og i vejkanter. Alle Perikon planterne ligner hinanden med gule blomsterknopper og kronblade, der giver rødt farvestof – Hypericin, når de knuses. Prikket Perikons oprette stangel er svagt 2-kantet, hvor kantet Perikon har firekantet stangel og buttede bægerblade næste som vinget Perikon, hvis stangel er 4-vinget. Perikon blomster sent på året, typisk fra start af juli, hvorfor det også er en særdeles smuk plante i haven.

Perikon er en krydderurt, et farvestof og en lægeurt. De u-udsprungne knopper bruges til fremstilling af smukke og velduftende kryddersnapse, ligesom planten kan give smuk farve til øl og mjød. Når de gule blomster knuses kommer der et kraftigt rødt farvestof frem, det ved tilsætning i en urt som aroma giver en smuk farve og perikon duft.

Perikon bruges også i naturmedicin, da det røde farvestof hypericin efter sigende har en gunstig virkning på inkontinens og mod depression, og da Hypericin er i alle Perikon planter har de været yndet ved brygning. Perikum har også virkning på blodtrykker, hvor mange anvender perikum tabletter mod for højt blodtryk, mens andre (primært i England) advarer mod Perikum ved for højt blodtryk. Nyere forskning har dog indikeret, at stoffet Hyperforin, der kun findes i prikket Perikon, har en mere aktiv egenskab for depressionshæmmende foranstaltning, men Hyperforin forekommer i variabel mængde i forhold til indholdet af hypericin. I dag bliver ekstrakt fra Perikon solgt under navnet ”Hyperikum” eller ”Perikum”, også kaldet “den grønne lykkepille”.
 
Perikum kaldes også Johannesurt eller Skt. Johns Urt efter Johannes Døberen, idet plantens røde saft skulle symbolisere martyren Johannes’ blod. Olie af hyperikum kendes også som Johannesolie. Ifølge folketroen skal perikum plukkes Sankt Hans nat, hvis man vil have fuld udnyttelse af perikons kraft(Sankt Hans er en fordanskning af Johannes). Den ene brygger i Humle Porten hedder faktisk John, og Perikon er derfor også heraf særlig interessant.
Perikon
Ved brygning af Humle Portens Rød Rav er det både perikum krydrede aroma samt blomstens smukke farve, der udnyttes. Billedet til højre viser friskplukket perikon, perikon blomsterne i skålen bruges som tør-humle. Farvning med perikon kendes også fra perikonsnaps, hvor man lader de uudsprungne blomsterknopper trække i en neutral sprit et par dage. Snapsen får en flot, rubinrød farve og smager fremragende, men trækker den for længe med perikon skifter farven fra smuk rød til kedelig brun. Som tørhumle er der derfor perikon blomster i Rød Rav.
 
Tormentil er en urt, der vokser på enge, heder og i skovbryn over det meste af landet. De smukke gule blomster kommer i juni, og Tormentil står med blomster helt til august. Det er dog ikke blomsterne, men roden, vi bruger, som også er kendt ved kryddersnaps fremstilling.

Rodet kan hentes hele året, da den ikke er afhængig af blomsterperioden, men det er bedst i vinterhalvåret. Tormentil har en meget kraftig rod, hvor store og gamle planter kan have et rodnet på op til ½ kilo. Skæres disse rødder i tynde strimler kommer en rød farve frem, deraf Tormentils andet navn ”Blodrød”, som den bl.a også hedder på svensk.

Men på samme måde som blomsterne fra Perikon er afhængig af ethanolen i øllen for at kunne give farve, er Tormentil det også. Derfor giver det ikke farve at tilsætte Tormentil i urt-kogningen, men det det skal med under gæringen, hvor der skabes alkohol. Perikonblomsterne er i urten sammen med Tormentil indtil 1. omstikning, men Tormentil’en bliver længere tid på lagringstanken for at skabe farve, således at den færdige Rød Rav er en smuk rød-rav farvet krydderøl.
 
Som hovedgær benyttes den klasiske engelske Ale gær Safala S-04, der er versatil og derfro brugbar til mange forskellige typer stor set fra alt fra de lyse til de helt mørke. Nem at benytte, hvorfor den også er en fast bestanddel for rigtig mange mikrobryggere – og ofte anvendt af os.
S-04 er kendetegnet ved at have fokus på maltfylde og giver derved din maltprofil de bedst mulige betingelser, gærer ved 12-25°C dog optimalt ved 15-20°C, har meget høj Flocullation (meget høj bundfældningsevne) og en Attenuation på 75%.
 
Dertil bruges her Safala s-33, der egentlig er en tørret belgisk overgær til Belgisk hvede og trappist øl. Kan minde om T-58 men udskille flere fenoler, er mere bredspektret end T-58 og mindre pebret og krydret. S-33 har i forhold til andre Trappist gær en relativ neutral smagsprofil, og er meget velegnet til 2 fermentering både på flaske og fad. Fungerer ved gæringstemperatur på 12-25°C, ideelt 15-20°C, Flocullation evnen Lav/Medium (bundfældningsevne) og
Attenuation (omsætningsevne) ca. 70%
 
Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk